To britiske teenagedrenge på henholdsvis 17 og 18 år, der mandag var på udflugt med deres skole i Auschwitz, blev anholdt efter de havde stjålet personlige ejendele fra Auschwitz-ofrene.
De blev afhørt i forbindelse med uretmæssig tilegnelse af ejendele, der har speciel stor kulturel betydning. Helt konkret drejer det sig om sakse, skår af en ske, knapper og to dele af et glas, som man mener, at teenagedrengene har stjålet.
I første omgang lød sigtelsen på op mod 10 års fængselsstraf, skriver The Independent. Men ifølge Daily Mail er de nu løsladt med en bøde på knap 1.800 kr.
Dræbte 9000 om dagen: Så brutal var dødsfabrikken
Drengene skulle eftersigende have fundet tingene i nærheden af Canada-afdelingen i koncentrationslejren, hvor indsatte og de ejendele, der blev stjålet fra dem har været anbragt.
En stedfortrædende inspektør hævder, at ingen af drengene var klar over, hvilket alvor, der var forbundet med deres gerning og slet ikke kendte til 'den dramatiske historie, der er forbundet med Auschwitz'.
Overlevede Auschwitz: Her er pigen bag pigtråden i dag
Koncentrationslejren, der senere udvidede sig til at blive Auschwitz-Birkenau, var en af de første, som nazisterne etablerede. Mere end en million mennesker mistede livet i lejren.
Knap halvanden million besøger hvert år Auschwitz-Birkenau.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.