Tegn Muhammed og vind 10.000 dollars: Nu går vrede muslimer på gaden

Islamister i Pakistan demonstrerer mod en tegnekonkurrence, der er sat i gang af den hollandske politiker Geert Wilders

Lærere og studerende, der støtter det islamiske seminarium Jamia Naeemia, har allerede været på gaden i dag og demonstreret mod Geert Wilders tegnekonkurrence. Foto: K.M. Chaudary/AP Photo
Lærere og studerende, der støtter det islamiske seminarium Jamia Naeemia, har allerede været på gaden i dag og demonstreret mod Geert Wilders tegnekonkurrence. Foto: K.M. Chaudary/AP Photo

Den kontroversielle hollandske politiker Geert Wilders afholder til november en tegnekonkurrence.

Men ikke en helt almindelig tegnekonkurrence. Folk skal tegne den muslimske profet Muhammed.

Hundredvis af islamister planlægger derfor at gå på gaden i Pakistans hovedstad, Islamabad. De vil kræve, at deres nye regering kapper alle diplomatiske bånd til Holland.

Det skriver The Guardian.

Se også: Endnu et land indfører delvist forbud mod burka og niqab

Geert Wilders, der er partiformand for Hollands næststørste parti Frihedspartiet, åbnede i juni op for, at folk kunne sende tegninger ind.

Han skulle angiveligt allerede have modtaget 200 Muhammed-tegninger.

Prisen for den bedste tegning er 10.000 dollars, hvilket svarer til knap 64.000 danske kroner. Det skrev Geert Wilders på sin Twitter-profil.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Blasfemi
Ifølge mediet er demonstrationen arrangeret af Tehreek-e-Labbaik, der er et politisk parti, der har dedikeret sig til at straffe blasfemi.

Sidste år arrangerede de en lignende demonstration. Den lukkede hovedstaden ned i næsten en måned.

En af partiets ledere Peer Afzal Qadri siger:

- Vi kan enten blive martyrer eller blive arresteret. Men vi vil ikke stoppe før enten tegnekonkurrencen er standset, eller de hollandske udsendte er udvist.

Se også: Muslimer klager over vodka-flaske: Fornærmer profeten Muhammed

Artiklen fortsætter under billedet ...

I Lahore i Pakistan har der allerede været demonstrationer mod Muhammed-tegnekonkurrencen. Foto: K.M. Chaudary/AP Photo
I Lahore i Pakistan har der allerede været demonstrationer mod Muhammed-tegnekonkurrencen. Foto: K.M. Chaudary/AP Photo

Ifølge en af partiets grundlæggere, Khadum Rizvi, er det ikke nok, hvis den pakistanske regering fordømmer konkurrencen. 'Kun jihad' er løsningen, siger han.

Før Pakistans nye regering tiltrådte i sidste måned, havde den tidligere regering meldt ud, at hvis de kunne, ville de bestille et atomangreb mod Holland, hvis Holland ikke standsede Geert Wilders konkurrence.

Ytringsfrihed
Det er ikke første gang, Geert Wilders har interesseret sig for Muhammed i forbindelse med tegnekonkurrencer. I 2015 ville han på tv vise karikaturtegninger af profeten fra en konkurrence afholdt i den amerikanske delstat Texas.

Se også: Geert Wilders vil vise Muhammed-tegninger i tv

Mark Rutte, der er statsminister i Holland, mener, at konkurrencen er respektløs.

Men han vil ikke sætte en stopper for tegnekonkurrencen, da det ville gå imod ytringsfriheden, som han støtter.

- Målet er snarere at provokere end at fremprovokere en debat om islam, sagde Mark Rutte på en ugentlig pressekonference ifølge Dutch News. Han fortsætter:

- Wilders er en politiker, som provokerer, og det er han fri til at gøre.

Geert Wilders plan er at hænge Muhammed-tegningerne op i sit partis lokale i det hollandske parlament, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Pakistanske studerende råber slagord og fordømmer Geert Wilders. Foto: K.M. Chaudary/AP Photo
Pakistanske studerende råber slagord og fordømmer Geert Wilders. Foto: K.M. Chaudary/AP Photo
 

1 af 3 I Lahore i Pakistan har der allerede været demonstrationer mod Muhammed-tegnekonkurrencen. Foto: K.M. Chaudary/AP Photo
2 af 3 Pakistanske studerende råber slagord og fordømmer Geert Wilders. Foto: K.M. Chaudary/AP Photo
3 af 3 Lærere og studerende, der støtter det islamiske seminarium Jamia Naeemia, har allerede været på gaden i dag og demonstreret mod Geert Wilders tegnekonkurrence. Foto: K.M. Chaudary/AP Photo
336 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere