Telenor-kunder ramt i hele landet: Mange har problemer med at ringe

Telenor er mandag ramt af fejl i sit netværk

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Teleselskabet Telenor er mandag morgen blevet ramt af en fejl i sit netværk, som påvirker abonnenter i hele landet.

Det oplyser kommunikationschef Anne Faigh Rydell i en mail til Ekstra Bladet.

- Vi oplever i øjeblikket fejl i vores netværk, der gør, at 10 procent af alle opkald i vores netværk fejler, skriver Anne Faigh Rydell til Ekstra Bladet.

Der er problemer med både at foretage og modtage opkald.

Fejlen kan ramme Telenor-kunder i hele landet, oplyser kommunikationschefen. Der er endnu ingen melding om, hvornår fejlen er udbedret.

- Vi er i fuld gang med at rette fejlen og forventer den løst hurtigst muligt, fortsætter Anne Faigh Rydell.

På selskabets hjemmeside fremgår det, at det er et defekt kort, som er årsag til den uregelmæssige drift.

Klokken 11.05 er fejlen blevet udbedret, fortæller Anne Faigh Rydell til Ekstra Bladet.

- Det var et kort, der var defekt og skulle udskiftes. Det er det nu blevet, og det fungerer fint igen. Kunderne kan igen ringe normalt, siger kommunikationschefen.

Telenor er mandag ramt af en fejl, som påvirker mange kunder. Foto: Telenor
Telenor er mandag ramt af en fejl, som påvirker mange kunder. Foto: Telenor
 

98 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere