Terrorsigtet: Skal afhøres i dag

Den 21-årige nordmand, som er sigtet for drab og terror, skal afhøres i eftermiddag

Sådan så Philip Manshaus ud, efter han blev overmandet af den 65-årige inde i Moskeen. Foto: Ritzau Scanpix
Sådan så Philip Manshaus ud, efter han blev overmandet af den 65-årige inde i Moskeen. Foto: Ritzau Scanpix

Den unge terror- og drabssigtede Philip Manshaus meddelte torsdag, at han gerne vil afgive forklaring til det norske politi, oplyser dagbladet.no.

Hans forsvarer, Unni Fries, fortæller til dagbladet, at det vil finde sted i løbet af fredag eftermiddag. Hendes klient, Philip Manshaus, har anmodet om at have sin forsvarsadvokat med under forhøret, fortæller forsvarsadvokaten til dagbladet.no. Forsvarsadvokaten har ikke yderligere kommentarer.

Den 21-årige Philip Manshaus er tiltalt for drab på sin 17-årige stedsøster samt terrorforsøg på en moske i Bærum i Norge. Det fandt sted lørdag 10. august, hvor den sigtede affyrede flere skud ved moskeen i Bærum omkring kl 16.00. Han blev hurtigt overmandet af en 65-årig inde i moskeen.

Senere samme dag fandt politiet liget af en kvinde i en bolig, som viste sig at være stedsøsteren til den sigtede.

Philip Manshaus har udtrykt højreekstreme holdninger forud for angrebet i lørdags.

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere