Testamente fundet under pude hos afdød verdensstjerne

Dronningen af soul, Aretha Franklin, døde 76 år gammel i august sidste år - nu er der pludselig dukket tre håndskrevne testamenter op i hendes dødsbo

Her synger Aretha Franklin som 74-årig i år 2017. (Foto: AP)
Her synger Aretha Franklin som 74-årig i år 2017. (Foto: AP)

Tre håndskrevne testamenter er blevet fundet i den afdøde Aretha Franklins hjem i en forstad til Detroit i USA. Testamenterne blev fundet adskillige måneder efter, at 'dronningen af soul' døde af kræft. Et af testamenterne blev ifølge en advokat fundet under en pude i dagligstuen i dødsboet.

Det skriver flere medier heriblandt AP og Huffington Post  

Her ses Aretha Franklin under en koncert tilbage i 1993. (Foto: AP)
Her ses Aretha Franklin under en koncert tilbage i 1993. (Foto: AP)
 

Det senest daterede testamente, der blev fundet under puden, er fra marts 2014. Ud fra dette håndskrevne testamente fremgår det, at Aretha Franklins værdier skulle arves af hendes familiemedlemmer. Nogle passager i det fire sider lange håndskrevne testamente er imidlertid meget svære at tyde. Der er blandt andet flere ord, der er streget ud, og i marginen er der tilføjet flere små sætninger, der er svære at læse.

Da 'dronningen af soul' døde af bugspytkirtelkræft i august måned, fortalte hendes advokater og efterladte familiemedlemmer, at verdensstjernen ikke efterlod sig noget testamente. Så det er nok kommet som en overraskelse for alle, at der tidligere i denne måned dukkede hele tre testamenter op.

De sidste to testamenter er dateret i år 2010 og blev fundet i et låst skab, som blev åbnet, efter at man pludselig havde fundet frem til nøglen til skabet.

INTL. MusikNYT - 16. aug. 2018 - kl. 16:06 Dronningen af soul er død

Aretha Franklin var uden tvivl en af USA's største sangerinder nogensinde. (Foto: AP)
Aretha Franklin var uden tvivl en af USA's største sangerinder nogensinde. (Foto: AP)
 

Advokaten i boet efter Franklin, David Bennet, forklarer at testamentet fra 2014 blev fundet i en kalender, der lå under nogle puder i dagligstuen.

David Bennett, der i 40 år var advokat for Aretha Franklin, indleverede i mandags testamentet til myndighederne. Han fortalte til dommeren, at han ikke selv er sikker på, om testamenterne er lovlige i forhold til loven i staten Michigan. Der vil blive afholdt en høring i forbindelse med de tre nye testamenter 12. juni.

Bennett har i øvrigt givet kopier af de tre testamenter til Aretha Franklins fire sønner og deres advokater. De kunne imidlertid ikke blive enige om at godkende de nyfundne testamenter. To af sønnerne vil nemlig ikke anerkende testamenterne.

 

Her skal Aretha Franklin deltage i et tv-show helt tilbage i 1968. (Foto: AP)
Her skal Aretha Franklin deltage i et tv-show helt tilbage i 1968. (Foto: AP)
    

1 af 4 Her ses Aretha Franklin under en koncert tilbage i 1968. (Foto: AP)
2 af 4 Aretha Franklin var uden tvivl en af USA's største sangerinder nogensinde. (Foto: AP)
3 af 4 Her skal Aretha Franklin deltage i et tv-show helt tilbage i 1968. (Foto: AP)
4 af 4 Her synger Aretha Franklin som 74-årig i år 2017. (Foto: AP)
15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere