Testkaos: Lange køer foran testcentre

Ved testcentre over hele landet kan man risikere op mod en times ventetid

Torsdag eftermiddag var der også lang kø til at blive PCR-testet uden tidsbestilling i Helsingør.
Følg Samfund

Fredag morgen skal man igen vise et gyldigt coronapas, hvis man skal bevæge sig ud flere steder i det offentlige rum.

Det har torsdag aften fået folk til at strømme til lynteststeder over hele landet. Her oplever man mange steder lange ventetider på mindst 60 minutter.

Ifølge Falck, der har testcentre i Region Sjælland, Midt- og Nordjylland er den aktuelle ventetid kort før klokken 20 en time ved testcentre i Roskilde, Slagelse og Horsens.

I det centrale Aarhus er ventetiden 45 minutter, ligesom det er tilfældet i blandt andet Ringsted.

Hos Carelink, som driver testcentre i Region Syddanmark, oplever man også lange ventetider. I Haderslev skal borgere torsdag aften vente i op mod en time.

Det samme gør sig gældende i Kolding.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Køerne til de danske testcentre er blevet lange, efter at det kom frem, at coronapasset bliver genindført fredag. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Køerne til de danske testcentre er blevet lange, efter at det kom frem, at coronapasset bliver genindført fredag. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
 

Fredag er det slut
Fra fredag er det ligeledes slut med at vade ind på PCR-teststederne uden en tid, hvis man har mistanke om, at man er smittet med coronavirus.

Det oplyste Styrelsen for Forsyningssikkerhed tidligere torsdag i en pressemeddelelse.

Der bliver nemlig indført krav om, at man på forhånd skal have bestilt tid ved et testcenter, inden man møder op til en PCR-test.

Ifølge styrelsen er interessen for PCR-test stigende. Det har resulteret i lange køer - særligt på steder, hvor man ikke behøver at bestille tid.

- Ved at genindføre tidsbestilling på alle PCR-teststeder kan vi mindske køerne og sørge for en mere gnidningsfri oplevelse for borgerne, siger styrelsesdirektør Lisbet Zilmer-Johns.

FAKTA: Her skal coronapasset snart i brug

Tirsdag aften har Folketingets Epidemiudvalg sagt god for, at covid-19 igen kan blive en samfundskritisk sygdom.

Når en sygdom klassificeres som samfundskritisk, kan regeringen indføre restriktioner med hjemmel i epidemiloven.

Alle nye tiltag kræver, at et flertal i Folketingets Epidemiudvalg ikke er imod dem. Men regeringen behøver altså ikke spørge hele Folketinget.

Regeringen har lagt op til, at coronapasset snart genindføres flere steder, og det har udvalget ikke været imod.

Coronapasset træder i kraft fredag. Se her, hvilke steder ministrene efter mødet sagde, at passet snart skal i brug:

* Besøgende på sygehuse.

* Indendørs serveringssteder.

* Nattelivet.

* Museer.

* Indendørs arrangementer og aktiviteter med plads til over 200 personer. For eksempel bade- og legelande.

* Udendørs arrangementer og aktiviteter med plads til over 2000 personer. For eksempel fredagens landskamp i Parken og forlystelsesparker.

* Kirkelige handlinger - begravelser, barnedåb og gudstjenester.

Kilder: Sundhedsminister Magnus Heunicke (S), Erhvervsministeriet, DR.

De står tilbage og ligner idioter

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.