Testproducent fik hul igennem: Nu kan vi komme i gang

De danske myndigheder har endelig taget kontakt til en fynsk producent af coronatest

Mandag lød budskabet fra WHO, at lande skal 'teste, teste, teste'. Video: Reuters

Danmark er ramt af akut mangel på test for coronavirus - og søndag morgen kunne Ekstra Bladet afsløre, at den fynske firma PentaBase for en uge siden havde tilbudt Sundhedsstyrelsen at kunne gøre brug af firmaets ekspertise, der indebærer, at man kan producere 10.000 tests om dagen.

Herudover har man 14 real-time PCR-maskiner stående, som kan bruges til at analysere test for coronavirus.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix Samfund - 22. mar. 2020 - kl. 10:34 Sender 100.000 coronatests ud af landet: Sundhedsstyrelsen svarede aldrig

PentaBase fik dog aldrig noget svar - før nu. Efter Ekstra Bladet og andre medier er gået ind i sagen, har Ulf Bech Christensen endelig fået hul i gennem til myndighederne.

– Det er jo fantastisk, hvad det kan gøre at gå til jer og medierne. Nu er der jo nærmest ikke den myndighed, jeg ikke har snakket med. Jeg håber, at vi nu er i gang med en proces, der leder til, at vi kan bidrage med at øge Danmark testkapacitet hurtigst muligt, siger han.

Helt konkret afventer Ulf Bech Christensen nu at få udleveret materiale fra Statens Serum Institut.

– Vi kommer til at modtage noget patientmateriale fra Statens Serum Institut, som vi kan validere vores test op på.

– Og det ser ud til at lykkes nu - vi ved dog ikke, om vi modtager det mandag eller tirsdag eller hvornår. Men lige så snart, det kommer, vil vi arbejde 24/7 på at få testen færdig, siger han. 

PentaBase forventer at kunne levere coronatests til 400 kr. stykket.

Som Ekstra Bladet skrev i går, så kan sundhedspersonalet i Region Syddanmark, Midtjylland og København ikke længere blive testet på grund af mangel på reagenser (kemisk opløsning, der kan vise om, der er virus, red.). Danske regioner oplyser samtidig, at ansatte i de to øvrige regioner, der har let til moderate symptomer, også vil kunne opleve udfordringer med at få en test.

Lægemiddelstyrens direktør Thomas Senderovitz lovede i onsdags, at der var styr på af kapaciteten af testudstyr.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Samfund - 21. mar. 2020 - kl. 13:36 Lægemiddelstyrelsen tog grueligt fejl af test

1 af 2 Ulf Bech Christensen kan nu endelig komme i gang med at øge den danske testkapacitet. Privatfoto
2 af 2 Ulf Bech Christensen kan nu endelig komme i gang med at øge den danske testkapacitet. Privatfoto
468 kommentarer
Vis kommentarer