51-årige Thanaa er en af de ganske få flygtninge, der gerne vil arbejde, når hun bliver sendt ud i virksomhedspraktik.
Det viste TV2s dokumentar 'Er det sådan, man bliver dansk?' torsdag aften. Udsendelsen sætter fokus på integration via virksomhedspraktik. Politikerne håber, at praktikforløbene hjælper med at gøre flygtningene klar til et rigtigt arbejde.
Dog viser dokumentaren et billede af, at der er problemer med mange af flygtningene i praktikken og de trodser reglerne.
Men ikke Thanaa, der er flygtet fra Syrien og nu bor på Fyn.
Men til trods for, at Thanaa gjorde alt, hvad hun kunne og arbejdede hårdt, blev hun ikke tilbudt et job efter praktikken i Bilka. Tværtimod blev hun mobbet af de andre flygtninge, fordi hun arbejdede så ihærdigt. Hun fik heller ikke tilbudt job efter sit andet praktikforløb, hvor hun var hjælpelærer.
Nederlagene tog dog ikke modet fra syriske Thanaa, og i dag har hun fået et arbejde hos en møbelfabrik. Kommunen betaler dog halvdelen af hendes løn.
Flygtninge dropper praktikforløb: - Det går ad helvede til
Har fået arbejde
Ekstra Bladet har talt med Thanaa om, hvordan det går hende efter programmet.
- Det går rigtig godt. Jeg er glad for at være hos mit nye arbejde. Jeg har været meget overrasket over, hvordan de har været overfor mig. De har respekteret mg, selvom jeg kom med tørklæde på, fortæller Thanaa med hjælp fra en tolk.
På arbejdet taler de kun dansk, og Thanaa kan mærke, at hun er blevet meget bedre til dansk med hjælpen fra hendes nye kollegaer.
Fik afslag af Bilka: Blev demotiveret
Thanaa fortæller i programmet, at for hende er livet lig med arbejde. Men samtidig bliver hun meget ked af det, efter hun ikke får tilbudt arbejde i Bilka.
- Jeg fik det rigtig dårligt og blev demotiveret. Men det positive er, at jeg har lært, hvordan man skal være på arbejdsmarkedet. Jeg har lært alle reglerne og normerne i praktikken, siger hun.
Men selvom det var demotiverende at arbejde så hårdt og ikke få tilbudt et job, så har hun stadig lysten til at arbejde:
- Danmark giver mig meget, så jeg vil ikke bare sidde og tage folks skat uden selv at lave noget, siger hun.
En drøm, der er gået i opfyldelse
Hun fortæller, at nu hvor hun har fået et arbejde, er det en drøm, der er gået i opfyldelse.
Hun fortæller også, at hun var meget glad for praktikstederne, selvom hun ikke blev tilbudt job.
Hun blev så glad for praktikpladsen som hjælpelærer, at hun begyndte at græde, da hun skulle sige farvel på sin sidste dag.
Saleem har droppet praktikforløb på stribe: Ydelsen betales ofte alligevel
Får ikke jobbet alligevel
I 'Er det sådan, man bliver dansk?' kan man se, hvordan mange af de andre flygtninge går tidligere fra arbejdet, og at der er generelt er mange problemer.
Thanaa ved ikke helt, hvorfor hun skiller sig ud fra de andre og gerne vil arbejde. Men hun tror, at et af problemerne kan være, at flygtningene næsten bliver lovet et job, når praktikken er overstået.
- Men så får de ikke jobbet alligevel. Så bliver mange demotiverede og vil ikke tage i praktik mere, siger hun.
I dokumentaren møder man blandt andre også syriske Saleem, som der er problemer med. Han udvandrer fra praktikken, fordi han ikke må have kasket på i arbejdstiden: