Thulesen Dahl: Vi skal punke arbejdsgiverne, så de ansætter kontanthjælpsmodtagere

Kommunerne skal frasortere de syge kontanthjælpsmodtagere. Virksomhederne skal ansætte de raske. Så bliver kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen en succes, siger Dansk Folkepartis formand

Foto: Ernst Van Norde/Polfoto
Foto: Ernst Van Norde/Polfoto
Følg Samfund

Kontanthjælpsmodtagere skal i arbejde. Og engang imellem er det nødvendigt at tage økonomiske tilskyndelser i brug for at få folk til at tage et job.

Derfor har Dansk Folkeparti lagt stemmer til kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen, som træder i kraft 1. oktober.

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, i et interview med Avisen.dk, hvor han understreger, at det nu er virksomhedernes ansvar at få de mange arbejdsløse danskere i job.

Læs også: Line er på kontanthjælp: Børn skal kende sandheden

- Virksomhederne har bedt os politikere om at give de her mennesker en ekstra tilskyndelse til at søge de jobs, som de siger, der ikke er danske ansøgere til. Det har vi gjort. Nu er det virksomhedernes opgave at åbne dørene for kontanthjælpsmodtagere og tage dem ind - også selvom nogle af dem har været væk fra arbejdsmarkedet i mange år, siger Kristian Thulesen Dahl til Avisen.dk og fastslår:

- Vi skal punke arbejdsgiverne, så de tager kontanthjælpsmodtagere ind frem for østeuropæiske arbejdere.

Læs også: Kontanthjælpskaos fortsætter: Nye breve stadig smækfyldt med fejl

Han henviser til opgørelser, som viser, at hvert andet nye job går til en udlænding.

- Der er simpelthen et misforhold mellem, at vi har folk, som står registreret som raske kontanthjælpsmodtagere, mens der bliver ansat så mange udenlandske folk. Vi skal få de her mennesker tilbage i arbejde igen, og det er 225-timers kravet et forsøg på at få, siger DF-formanden. 

Læs også: Neergaard til folk på kontanthjælp: Bed om nogle timers arbejde på jobcenteret

Realistisk at finde et job
Kristian Thulesen Dahl kan i weekenden lade sig hylde af sine partifæller på DF's landsmøde i Herning. Imens er tusindvis af kontanthjælpsmodtagere ved at forberede sig på en hverdag med færre penge på kontoen.

Socialrådgivere og boligforeninger har advaret om konsekvenserne. At mange risikerer at ryge på gaden, og at børn kan se frem til at vokse op i fattigdom.

Læs også: Sådan mister kontanthjælpsmodtagerne penge

Alligevel fastholder Kristian Thulesen Dahl, at det både er et rimeligt og realistisk krav at sætte et loft over de offentlige ydelser og bede kontanthjælpsmodtagere om at finde 225 timers arbejde på et år.

- Situationen ville være anderledes, hvis der simpelthen ikke var nogle muligheder for at finde et job, uanset hvad man gjorde for at få det. Men hvis man virkelig gør en indsats, er det svært at forestille sig i dagens Danmark, at det er umuligt at finde 225 timers arbejde, siger Kristian Thulesen Dahl.

Han understreger, at det selvfølgelig kun skal omfatte de kontanthjælpsmodtagere, der er raske og i stand til at passe et arbejde.

- Kontanthjælpsloftet er en god aftale, hvis det bliver udmøntet, som det er tænkt. Det, som vi selvfølgelig holder øje med, er, om kommunerne får gjort det arbejde, der skal gøres, siger Kristian Thulesen Dahl.

Det er nemlig kommunernes opgave at fritage de kontanthjælpsmodtagere, der er for syge til at kunne tage et arbejde.

- Det er vigtigt, at man skelner mellem raske og syge kontanthjælpsmodtagere. Hvis vi tager udgangspunkt i en rask person, så mener jeg faktisk, at vi har gjort folk en bjørnetjeneste i mange år, fordi vi ikke har formået at stille nogle krav, som hjælper dem til en aktiv tilværelse igen, siger Kristian Thulesen Dahl og uddyber:

- Der er ingen tvivl om, at de økonomiske konsekvenser ved reformen vil betyde, at man som kontanthjælpsmodtager vil gøre en ekstra indsats for at finde 225 timers arbejde. Det er jeg helt overbevist om.

Nødvendigt at ramme folk på økonomien
Han anerkender, at kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen vil ramme nogle familier og enlige hårdt, men at det er en nødvendig konsekvens.

- Jeg tror da ikke, at de føler det som en hjælp at få færre penge. Men de her mennesker har behov for at komme tilbage i et aktivt liv, for det vil styrke deres selvværd, og der er en økonomisk tilskyndelse et af de redskaber, vi engang imellem bliver nødt til at tage i brug, siger DF-formanden.

Han anerkender, at der kan opstå problemer i implementeringen af det nye kontanthjælpsloft.

- Jeg tror bestemt ikke, at det kommer til at glide glat. Vi har 98 forskellige kommuner og dermed rigtig mange forskellige måder at håndtere det på. Jeg kan ikke garantere, at man ude i de yderste led træffer de rigtige valg, men jeg kan garantere, at det er en højt prioriteret sag for Dansk Folkeparti, siger Kristian Thulesen Dahl.

Læs også: Løkke vil have DF med om bord før ny Europol-afstemning

* * *

Leif på kontanthjælp har fået job: 'Jeg vil sige, at jeg blev motiveret af de nye regler'

Leif Hansen Boytang havde været på kontanthjælp i over fire år, men da han for tre uger siden fik at vide, at 225-timersreglen ville påvirke ham, gik det stærkt. Mandag starter han på arbejde

Privatfoto
Privatfoto
 

Et skub ud i fattigdom og en svær fremtid eller et skub i retning mod et job?

Meningerne har været delte om konsekvenserne af 225-timersreglen, der træder i kraft den 1. oktober.

Leif Hansen Boytang på 51 år fra Sønderborg er en dem, der har gået efter at få et job, efter han har har været på kontanthjælp i knap fem år. Det siger han i et interview med Avisen.dk.

- I de sidste fire til fem år, er det ikke gået så godt med at søge job. Det var først for et halvt år siden, at vi snakkede om, at jeg måske skulle i gang igen. Jeg havde ikke været så god til at aflevere ansøgninger, siger Leif Boytang til Avisen.dk.

Pludselig gav det bonus
Leif Hansen Boytang lider af både vejrtrækningsproblemer og problemer med hjertet, men det er ifølge ham ikke det, der har gjort, at han har været på kontanthjælp så længe. Han har ellers hele livet arbejdet i forskellige praktiske job, men da han for snart fem år siden blev fyret som maskinsnedker på grund af nedskæringer, kom han bare ikke rigtig igang igen.

Men da han for tre uger siden blev informeret om, at 225-timers reglen ville ramme ham, så skulle det pludselig gå stærkt.

- Jeg skal jo have min medicin hver dag, og hvis de trækker 1.000 kroner om måneden, så må jeg jo halvere min medicin. Det går jo ikke. Så kommunen hjalp mig med at lave et CV, og det gav så bonus, siger Leif Boytang

Den bonus består i et arbejde, hvor Leif Boytang starter på mandag. Her skal han arbejde med forefaldende arbejde på en campingplads. Det var endda et job, som han selv fandt.

- Selvfølgelig er jeg glad for at komme i gang igen. Det er jo rart. Jeg vil sige, at jeg blev motiveret af de nye regler, for da jeg fik det at vide, så begyndte jeg jo bare at ringe rundt for at finde noget arbejde, siger Leif Boytang.

Leif Boytang kan på grund af sit helbred ikke arbejde fuld tid, men han håber at være i stand til at arbejde de 18 timer om ugen, som aftalen med campingpladsen i første omgang går på.

- Man fik jo lidt mere blod på tanden. 1.000 kroner er jo også en slags penge, siger Leif Boytang.

En arbejdsuge på 56,5 timer er urealistisk
Selvom Leif Boytang lynhurtigt fandt et arbejde, har han dog ikke en chance for at nå at tanke nok timer, inden reglen træder i kraft 1. oktober. Da han starter på mandag, vil det nemlig betyde, at han skal knokle 113 timer på to uger.

- Jeg fik det jo først at vide for tre uger siden. Det kan jeg jo ikke nå. Der er jo kun 24 timer i døgnet, siger Leif Boytang.

Selvom han er glad for at have fundet et arbejde og glæder sig til at komme igang, synes han, at det tre ugers varsel, han har fået, har været lige kort nok. At man skal arbejde for at få sin kontanthjælp, kan han til gengæld ikke se et problem i, medmindre man af helbredsmæssige årsager er ude af stand til det.

- Hvis man havde fået længere varsel, så syntes jeg, at det havde været fuldstændig i orden. Så har du jo lidt længere tid til at forberede dig. Kan man arbejde en time om uge, så skal man også arbejde en time om ugen. Det synes jeg er helt fint. Men så skal det også gælde for os alle sammen, og man skal have det at vide i god tid, siger Leif Boytang.

Heldigvis har Leif Boytang fået en opløftende besked fra Sønderborg kommune. Selvom han ikke når at optjene 113 timer inden 1. oktober, så har han nemlig fået udsættelse.

Så hvis han når timerne inden 30. november, kan han optjene de 1.000 kroner om måneden igen. Det synes han er en realistisk frist, og hvis helbredet holder til det, er han fortrøstningsfuld.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.