' }); // var allowTopScroll = 'true' === 'true' && 'true' === 'true'; var allowTopScrollPrebid = '' !== 'false'; if ('false' === 'true') { var opener = '1563055200900'; var closer = '1563141599046'; var now = new Date().getTime(); var isOpen = (opener !== '' && closer !== '' && now > parseFloat(opener) && now < parseFloat(closer)); allowTopScroll = allowTopScroll && !isOpen; } var apn_segments = window.eb_segments || []; jppolApn.Initiation({ articleId: '6014316', banners: appBanners, debug: '' === 'true', device: 'desktop', eb_segments: apn_segments, // isFrontpage: 'false' === 'true', publisherId: parseFloat('1410923'), prebidTimeout: '1000', relativePath: 'ekstrabladet/nyheder/samfund', usePrebid: 'true' === 'true', test: '' === 'true', topscroll: allowTopScroll, topscrollPrebidAllowed: allowTopScrollPrebid, topscrollWeekCount: '7x' }); window.jppolWallpaper = function (callFunx) { if (window.jppolApn.ebSkyskraper) { window.jppolApn.ebSkyskraper.findWallpaper(callFunx); } }
Annoncørbetalt - PlayStation

Ti (næsten) uvurderlige skatte der aldrig er fundet

Nogle af verdens mest værdifulde skatte har tilhørt tempelherrer, nazister og pirater, som har skjult eller mistet dem. Vi ser nærmere på ti skatte, der aldrig er dukket op

Enorme mængder guld, ædelstene og andre uvurderlige skatte er forsvundet gennem tiden. Nu venter de blot på at blive fundet igen. (Foto: AnnArtshock, Envatomarket)
Enorme mængder guld, ædelstene og andre uvurderlige skatte er forsvundet gennem tiden. Nu venter de blot på at blive fundet igen. (Foto: AnnArtshock, Envatomarket)

Krig, frygt og skibskatastrofer er årsag til, at nogle af verdens største skatte er gået tabt. Utallige skattejægere har gennem tiden forsøgt at finde frem til skattene, og flere har sågar mistet livet i deres søgen på rigdom. Men ingen ved længere, hvor skattene præcist befinder sig - kun at de måske ligger og venter på at blive fundet. Og når det gælder guld for milliarder, kan 'måske' være et meget lokkende ord.

Her kan du læse om ti skatte, der – hvis de bliver fundet – vil gøre den heldige skattejæger meget, meget rig.

1. Ravkammeret

Anslået værdi: 2,8 mia. kr.

Da Nazisterne i 1941 stormede frem over de russiske stepper, indtog de også Katharinapaladset syd for Sankt Petersborg (dengang Leningrad). Her fandt de det smukke ravkammer, som paladsets ansatte forgæves havde forsøgt at skjule bag gamle træplader.

Ravkammeret, der var dækket fra gulv til loft med rav, ædelstene og guld, stod oprindeligt i Berlin, men blev i 1716 foræret til den russiske zar, Peter den Store. Nu mente tyskerne, at det skulle retur til Riget og de pillede de seks ton tunge paneler ned og flyttede hele rummet til Königsberg i det daværende Østpreussen.

Derfra forsvandt det sporløst i slutningen af krigen, og skattejægere har siden forsøgt at finde det. Siden nyheden om det (måske) fundne nazi-guldtog i Polen kom frem sidste år, har der været spekuleret i, om ravkammeret befinder sig i toget. Indtil videre har ingen dog været inde i toget.

Ravkammeret findes i dag i en genopført version i Katharinapaladset lidt uden for Sankt Petersborg i Rusland. (Foto: Buster&Bubby, Flickr)
Ravkammeret findes i dag i en genopført version i Katharinapaladset lidt uden for Sankt Petersborg i Rusland. (Foto: Buster&Bubby, Flickr)

2. Tempelriddernes skat

Anslået værdi: Ukendt beløb i mia. klassen

Tempelriddernes opgave var i middelalderen bl.a. at beskytte europæiske pilgrimme på vej mod Jerusalem og det hellige land. Organisationen voksede sig hurtigt stærk, og var i dele af 1100- og 1200-tallet Europas rigeste hær, fordi gudfrygtige folk donerede dem store værdier i form af land, guld og ædelstene for deres arbejde.

Men stemningen vendte mod de magtfulde tempelriddere, og i år 1307 tillod paven, at den franske konge fangede og torturerede tempelriddernes franske ledere. Det skete fredag den 13. oktober 1307, men få dage senere lykkedes det en stor del af de menige Tempelridderne at stikke af med de rigdomme, de kunne have med sig.

Ifølge overleveringerne sejlede 18 fuldt lastede skibe med tempelriddere om bord fra havnen i La Rochelle i Frankrig natten til den 12. oktober 1307 - de er aldrig blevet fundet.

3. Skatten på Oak Island

Anslået værdi: Ukendt, da indholdet ikke kendes

Om det er spansk guld, sørøverskatte eller måske tempelriddernes forsvundne skat, der gemmer sig på øen Oak Island ud for Nova Scotias kyst i det østlige Canada, er uvist. Men at der gemmer sig en skat på øen, har skattejægere gennem tiden ikke været i tvivl om.

Siden to unge mænd i starten af 1700-tallet fandt spor efter, at nogen havde gravet dybt i jorden på den øde beliggende ø, har utallige lykkejægere gravet og gravet for at finde skatten. Helt ned til 70 meters dybde har man gravet nogle steder, og arbejdet har kostet mindst seks personer livet, da det er livsfarligt at være nede i graven, der fyldes med vand, når tidevandet skifter.

Indtil videre har det eneste fund dog været en sten, hvorpå der er skrevet, at der længere nede ligger to millioner pund begravet. Øen er pga. historien om den mulige skat blevet gravet grundigt igennem, og det er sandsynligt, at en evt. skat ville være blevet fundet. Er det tilfældet, har de heldige skattejægere holdt det for sig selv.

Oak Island regnes for at være den mest gennemsøgte ø i verden. (Foto: Tyler, Flickr)
Oak Island regnes for at være den mest gennemsøgte ø i verden. (Foto: Tyler, Flickr)

4. Flor de la Mar

Anslået værdi: Over 15 mia. kr.

Da det tremastede sejlskib Flor de la Mar sank en nat i november i 1511, var det samtidig startskuddet til en af de største og dyreste skattejagter i historien. Det tungt lastede skib, der var fyldt til bristepunktet med enorme mængder guld, sølv og ædelstene, sank ud for den malaysiske kyst, og kun et fåtal af skibets besætningsmedlemmer nåede at redde sig i land inden havet tog dem.

Efter sigende var skibet lastet med 200 skibskister fyldt med ædelstene og guld, der skulle sejles tilbage fra Østen - en del af disse var gaver fra Kongedømmet Siam (Thailand) til den portugisiske regent.

Skattejægere har gennem tiden brugt millioner af kroner på at søge efter skibet og dets enorme rigdomme. Og det er ikke uden grund. Flor de la Mar betragtes nemlig som den største skat, der nogensinde er gået tabt på havet, men indtil videre ligger rigdommene altså stadig og skvulper rundt et sted på havets bund.

Havet er fyldt med rigdomme fra bl.a. sunkne spanske skibe. (Illustration: mariephotos, Envatomarket)
Havet er fyldt med rigdomme fra bl.a. sunkne spanske skibe. (Illustration: mariephotos, Envatomarket)

5. Montezumas skat

Anslået værdi: Ukendt

I 1519 gik den spanske erobrer Hernan Cortez i land i Aztekerriget, der lå i det nuværende Mexico. De indfødte aztekere tog med deres kejser Montezuma ll i spidsen imod Cortez som en gud. Men spanierne kom ikke med godt nyt. Tværtimod.

De brugte de følgende måneder på at røve og mishandle aztekerne i jagten på flere rigdomme, og til sidst fik aztekerne nok. De vendte sig mod spanierne, der i klart undertal, og jagtede dem på porten.

I flugten mod skibene mistede spanierne alle deres rigdomme, der blev efterladt sammen med et stort antal døde og sårede soldater. Skattejægere har i flere hundrede år ledt efter de store rigdomme, som spanierne smed fra sig - særligt en stor sø, som de flygtende spanierne efter sigende krydsede under flugten, er blevet grundigt undersøgt. Men ingen har haft held med at finde skatten.

Andre teorier går på, at spanierne siden vendte tilbage efter skatten, men mistede den igen under en storm, hvor deres skib gik ned. Skatten er i dag – lige som aztekerne – forsvundet for altid.

6. Den hemmelige Inkaby Paititi

Anslået værdi: Umuligt at sige, da det afhænger af mængden af guld. Men mere end en dansk lottokupon med syv rigtige på.

Inkaindianerne er berømte for deres sagnomspunde byer af guld, og da spanierne i 1500-tallet gjorde deres indtog i Sydamerika, var de ramt af en hård omgang guldfeber. De førte derfor krig mod inka-indianere, og belejrede i 1572 inkaernes sidste bastion, Vilcabamba, i Peru.

Da spanierne endelig indtog byen samme år, var den forladt. Inkaerne havde opgivet byen og var flygtet ind i regnskoven. Efterfølgende fulgte rygter om, at inkaerne var lykkedes med at flygte til Brasilien med al deres guld, hvor de siden byggede byen Paititi.

Nyligt opdagede spor af store bosættelser dybt i den brasilianske regnskov tyder på, at historien kan være sand, og at inkaernes guld måske ligger begravet under jorden. Guldet er dog aldrig blevet fundet, og ligger der måske endnu.

Inkaerne var berømte og jagtede pga. deres store mængder guld, som ansigtsmasken her. (Foto: cascoly, Envatomarket.)
Inkaerne var berømte og jagtede pga. deres store mængder guld, som ansigtsmasken her. (Foto: cascoly, Envatomarket.)

7. Naziguld i Toplitz-søen

Anslået værdi: Ukendt, men findes blot en brøkdel af nazisternes guld på søens bund, er der tale om værdier i milliardklassen

Mod Anden Verdenskrigs slutning trak en gruppe nazister sig tilbage til bjergområdet omkring Toplitz-søen i Østrig. Amerikanerne rykkede hver dag tættere op, og inden de overgav sig smed nazisterne en række store metalkasser i den over 100 meter dybe sø.

Siden da har talrige dykkerekspeditioner ledt efter kasserne, som man formodede kunne indeholde store mængder guld, som nazisterne havde røvet gennem deres plyndringstogter i Europa. Det er dog både svært og farligt at afsøge søens bund, da den er dækket af et tykt lag af træstammer fra den omkring liggende skov.

Flere dykkere er blevet fanget i træet og har mistet livet i deres søgen efter naziguldet. I 1959 havde en ekspedition betalt af det tyske magasin Stern dog heldet med sig. Dykkerne fandt dengang flere kasser med i alt 72 millioner britiske pund. Pengene var dog falske og en del af nazisternes plan – Operation Bernhard - om at ødelægge den britiske økonomi gennem inflation ved at smide pengene ud over landet. Guldet, hvis det findes, er aldrig fundet.

8. De syv forsvundne Fabergé-æg

Anslået værdi: 1,3 mia. kr. for alle otte æg (et æg er fundet)

I 1917 var der revolution i Rusland, og de kommunistiske oprørere med Lenin i spidsen skød og dræbte landets hidtidige hersker, Zaren, og hans familie. De kommunistiske ledere blev dermed arvtagere til zarens umådelige rigdom, som blandt andet omfattede 57 fantastisk smukke påskeæg lavet af guldsmeden Carl Fabergé.

Men i tiden efter revolution forsvandt otte af disse æg sporløst, og syv er stadig sporløst forsvundet. Men de er sandsynligvis derude et sted. I starten af det nye årtusinde dukkede der nemlig et æg op, da en guldhandler i USA købte det på et antikmarked for nogle få tusinde dollars.

Uvidende om, hvad han havde købt, var hans plan at omsmelte ægget for at sælge guldet videre. Men han lod heldigvis være og i 2012 fandt han via en søgning på internettet ud af, at ægget var et ægte Fabergé-æg. Guldhandleren solgte efterfølgende ægget til en pris, der vurderes at ligge på mere end 180 mio. kr.

De overlevende Fabergé æg hører til blandt de mest efterspurgte - og dyreste - kunstværker i verden. (Foto: TpaBMa, Envatomarket)
De overlevende Fabergé æg hører til blandt de mest efterspurgte - og dyreste - kunstværker i verden. (Foto: TpaBMa, Envatomarket)

9. San Miguel og den forsvundne flåde

Anslået værdi: Over 10 mia. kr.

Spanierne var i lange perioder kongerne af verdenshavene, og deres store sejlskibe fragtede flittigt enorme rigdomme fra kolonierne i Østen tilbage til Spanien. Men hvor der handles, der spildes - til held for kommende generationer af skattejægere. Således var især 1715 et dyrt år for Spanien, da en konvoj bestående af 12 skibe sank under en orkan ikke langt fra Cuba.

Ufattelige mængder af guld, sølv, perler og ædelstene forsvandt i havet. Spanierne vendte noget tid senere tilbage til området, hvor skibene var gået ned, og det lykkedes dem at bjerge dele af skatten. Men skibet San Miguel, der forlod konvojen dagen før orkanen ramte og aldrig er set siden, var sandsynligvis det skib med den største last af rigdomme.

Hvor skibet sank, ved man ikke, men i lasten ligger en kæmpe skat og venter.

10. Den hellige gral

Anslået værdi: Uvurderlig

Afhængigt af, hvem man vælger at tro på, så er den hellige gral enten den direkte efterkommer af Jesus Kristus selv eller et magisk bæger, der skænker evigt liv, til den der drikker af det. Den første teori er Dan Browns fra bogen 'Da Vinci Mysteriet', og den sidste, den mest gængse version, stammer fra middelalderen og beskriver, hvordan bægeret efter sigende blev delt rundt af Jesus ved den sidste nadver og senere brugt til at opfange hans blod efter korsfæstelsen.

Den version blev udødeliggjort i Spielberg-filmen 'Indiana Jones og det sidste korstog', og skattejægere har meget lig Indiana Jones i århundreder forsøgt at finde gralen så forskellige steder som i England, Tyrkiet, Spanien, Italien og USA.

Uden held - og heldigvis, vil nogen nok mene.

Har du selv en skattejæger gemt i maven, så er Danmarks største skattejagt i gang lige nu.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere