Ti sengepladser på intensiv var ledige mandag på landsplan

Antal sengepladser på intensivafdelinger er på ti måneder faldet med 23,7 procent, viser ny rapport

Følg Samfund

Ti ledige sengepladser på landets intensivafdelinger var, hvad der var tilbage mandag.

Fra 1. februar til 6. december er kapaciteten på hospitalernes intensivafdelinger faldet fra 406 til 310 senge. Det svarer til 23,7 procent færre sengepladser.

Det skriver Politiken baseret på en rapport udgivet af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

Optællingen af sengepladserne er foretaget af det nationale forskningsnetværk for intensiv medicin. Anders Perner, professor og overlæge på Rigshospitalets klink for intensiv terapi, er i spidsen for netværket.

- Kapaciteten på landets intensivafdelinger er for lav. Bekymrende lav. Så kort kan det siges, siger Anders Perner til Politiken.

Intensivafdelingerne håndterer både det stigende antal coronapatienter, men også patienter, der er alvorligt syge på en anden baggrund.

De faldende antal intensivsenge skyldes mangel på medarbejdere og i særdeleshed specialuddannede sygeplejersker, skriver avisen.

Lægeforeningen kalder situationen for 'dybt bekymrende'.

Her ønsker man, at en del af den nyligt afsatte milliard i finanslovsaftalen til sygehusene bruges på at sikre flere medarbejdere, så kapaciteten på intensivafdelingerne kan skrues op.

- Siden epidemien startede, har vi drøftet, om vi generelt har nok intensiv kapacitet. Det lød, at den drøftelse måtte vi tage efter epidemien. Men den slutter aldrig. Så vi kan ikke vente længere, for vi har ikke nok intensivpladser, siger Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen, til Politiken.

Anders Kühnau (S), regionsrådsformand i Region Midtjylland og chefforhandler for Danske Regioner, pointerer, at sengepladser ikke er 'låst'. Derfor skal man ikke være bange for manglende behandling, hvis man bliver akut syg.

Han understreger dog, at der mangler medarbejdere i sundhedsvæsenet, og at 'ønskescenariet ser lidt anderledes ud end dette billede'.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Intensivafdelingerne håndterer både på det stigende antal coronapatienter, men også patienter, der er alvorligt syge på en anden baggrund. Herover får du de seneste coronatal.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.