Tidlig start på hedebølgen

Varmen er for alvor på vej til Danmark. Se, hvor det bliver varmest

Det kan blive nødvendigt at køle lidt af, når hedebølgen rammer landet. Men tag dine forholdsregler - ellers står livreddere flere steder i landet klar til at hive dig i land. Video: Tariq Mikkel Khan

Det bliver snart varmt i Danmark. Rigtig varmt.

Tirsdag vågner den østlige og nordlige del af landet op til skyer, men det er hurtigt forbi.

- Det klarer efterhånden op, og så får vi rigtig pænt vejr. 22-25 grader, siger Frank Nielsen, vagthavende meteorolog i DMI.

Meteorologen betegner tirsdag som en 'skiftedag', inden vi går ind i en varmere periode, hvor hedebølgen for alvor kommer.

- I dag går vi ind i en tør periode.

Her rammer hedebølgen
Fra onsdag og resten af ugen bliver vi med stor sandsynlighed vidne til en regulær hedebølge.

- Vi får jo en varm luft op til alle. I runde tal rammer vi de 25-30 grader siger Frank Nielsen.

Og især et sted i landet bliver det ekstra varmt.

- Chancerne for at få over 30 grader er størst i Vestjylland. I Nord- og Vestsjælland er der også gode chancer for at nå op over de 30 grader.

- Men det bliver 25 grader, der hvor det bliver koldest. Så alle får det varmt

Med undtagelse af et sted.

- Der er lige et sted, hvor det kan knibe lidt med at komme helt derop. Det er Bornholm - der ligger vi nok på 23 grader.

Drilleskyer
Når det varme vejr for alvor trækker ind over landet onsdag, er der dog ikke skyfri himmel alle steder i landet.

- Vi har lidt drilleskyer i det jyske onsdag i løbet af formiddagen.

- Men når vi når på den anden side af onsdag, bliver luften meget tør, og det er begrænset, hvad der så er af skyer de følgende dage.

Hos DMI kan de endnu ikke med sikkerhed sige, hvor længe det rigtig varme vejr fortsætter, men de forventer, at det holder det meste af weekenden.

DMI definerer en hedebølge ved, at der skal være over 28 grader tre dage i træk et sted i landet.

35 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere