Tidligere ansat i ølfirma: Jeg fuskede systematisk med datomærkninger

En tidligere lagerarbejder i et ølfirma fortæller, at han har udført systematisk fusk med datomærkninger

- Det blev hurtigt klart, at det var noget helt andet end tidligere, hvor der på bryghuset var en god og varm, familie-agtig stemning. Det blev straks efter konkursen til kold business. Foto: Michael Bager
- Det blev hurtigt klart, at det var noget helt andet end tidligere, hvor der på bryghuset var en god og varm, familie-agtig stemning. Det blev straks efter konkursen til kold business. Foto: Michael Bager

En tidligere ansat hos grossisten Beer Trade og bryggeriet Coisbo Beer Johnny Vegeberg Andersen, står nu frem og fortæller om systematisk fusk med udløbsdatoer og omdøbning af øl hos den omstridte virksomhed, som Fødevarestyrelsen netop har besluttet at politianmelde for at vildlede kunderne.

- Jeg var i syv måneder ansat hos Beer Trade, og her var mit job at lave systematisk fusk med datomarkeringer og omdøbning af øl, så det kunne sælges, fortæller den 47-årige tidligere lagerarbejder til Fyens Stiftstidende.

Han har afgivet forklaring til Fødevarestyrelsen.

Johnny Vegeberg Andersen, der bor i Herringe på Midtfyn, var ansat hos Anders Coisbo, bryggeren der gik konkurs med Coisbo Beer, i september 2016.

Bryghuset blev ifølge Fyens Stiftstidende overtaget af investoren Michael Sandal, som er medejer af Beer Trade.

Beer Trade har blandt andet videreført Coisbo Beer og står også bag konceptet 'Eventyrligt Øl fra Fyn,' en grossistvirksomhed, der leverer forskellige fynske øl til blandt andet restauranter og hoteller.

Familieagtig stemning
I forbindelse med den konkurs der ramte Coisbo Beer, blev Johnny Vegerberg Andersen virksomhedsoverdraget og fortsatte som lagermand under den nye ejer.

- Det blev hurtigt klart, at det var noget helt andet end tidligere, hvor der på bryghuset var en god og varm, familie-agtig stemning. Det blev straks efter konkursen til kold business. Jeg oplevede, at det kun handlede om penge, og det var derfor, jeg blev sat til at ændre datoer på ølfustager, så de kunne sælges, siger Johnny Andersen til Fyens Stiftstidende.

René Dyrvig, der er medejer af og direktør i Beer Trade, står nu med en politianmeldelse fra Fødevarestyrelsen på halsen. Han var ikke ansat i firmaet, mens Johnny Vegeberg Andersen arbejdede på lagret.

René Dyrvig siger, at han ikke kan forholde sig til, hvad der er sket før hans ansættelse, men han er skeptisk over for Johnny Vegerberg Andersens udlægning:

Utroværdigt
- Jeg ved jo ikke, hvad der er sket i virksomheden under den tidligere ejer og brygmester, men det, Johnny Andersen beskriver, ligger langt fra den praksis, vi bruger i dag. Det forekommer simpelthen ikke, at vi bytter rundt på produkter, hvilket Fødevarestyrelsen også har gennemgået i deres kontrol. Det kunne godt virke til, der lå noget andet bag hans pludselige fremtræden. Det virker i min optik utroværdigt at hænge et firma ud, som han er blevet opsagt fra, siger Dyrvig til Fyens Stiftstidende.

81 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere