Tidligere Atea-ansatte: Bestikkelse var helt normalt

Syg kultur: Den bestikkelsesmistænkte it-gigant Atea styres af hårde forretningshunde, som ikke går af vejen for ulovlige forretningsmetoder, fortæller flere kilder

It-giganten Atea står i centrum af en historisk stor sag om bestikkelse af offentlige myndigheder. Foto: Lars Krabbe
It-giganten Atea står i centrum af en historisk stor sag om bestikkelse af offentlige myndigheder. Foto: Lars Krabbe

Ved du noget? Kontakt os på mail 1224@eb.dk eller sms til 1224

It-virksomheden Atea, der lige nu spiller en hovedrolle i en af de største sager om bestikkelse i Danmark nogensinde, har i årevis været gennemsyret af en syg kultur, hvor offentlige ansatte systematisk er blevet smurt for at kunne vinde multimillionkontrakter med statslige myndigheder, regioner og kommuner.

Det fortæller en række tidligere Atea-ansatte, som Ekstra Bladet har talt med. Kilderne har ønsket at være anonyme af hensyn til deres fremtidige karriere i it-verdenen, men fortæller uafhængigt af hinanden, at navngivne personer, der er eller har været i toppen af Ateas organisationsdiagram har været dybt involveret i den ulovlige praksis.

To offentigt ansatte var med på rejsen til Dubai sammen med tre daværende Atea-medarbejdere og pengene sad løst. De blev trukket på firmaets hemmelige bestikkelses-konto, lyder sigtelsen. (privatfoto) 112 - 16. jun. 2015 - kl. 19:01 Politiet aflyttede mistænkte i bestikkelsessag

- Det var på divisionsdirektør-niveau og hos topsælgerne, det foregik, da jeg var i virksomheden, siger en kilde, som videre fortæller, at særligt Mallorca var et yndet mål for de mange charmeture, Atea arrangerede for kunderne.

- Der blev holdt en masse fester i Spanien, hvor topsælgerne inviterede udvalgte gæster med, og den fik virkelig gas. Andre gange gik turene til steder som Lissabon, Nice, Barcelona og Los Angeles.

- Da jeg var ansat, tænkte jeg ikke over det som sådan, men i dag kan jeg godt se, at det ikke var godt, siger kilden, der var ansat i Atea i mere end 10 år og ifølge egen forklaring selv har deltaget på 'enkelte udlandsophold'.

Se også: Offentlig indkøbscentral vil vide, om Atea brugte serviceafgift til at smøre medarbejdere i Region Sjælland

Ateas primære forretningsområde er levering af hardware som stationære og bærbare computere, AV-udstyr, printere, servere m.m., og en anden tidligere ansat i virksomheden fortæller, at gode kunder blev belønnet med nogle af de elektroniske varer.

- Det var normalt at lave såkaldte 0-faktureringer, hvor der blev trukket fem computere ud, som man så kunne forære væk til en kunde. Sådan var spillet i Atea, hvordan tror du ellers, at de er blevet så store, siger kilden.

Se også: Løkke på ferie med nu fængslet it-topchef

De særligt attraktive rejser, hvor Atea ifølge samme kilde blandt andet inviterede kunder med til limousinekørsel i Las Vegas og helikopterflyvning over Grand Canyon, var forbeholdt inderkredsen i Atea.

Og for at være en del af den udvalgte og magtfulde kreds er der et helt bestemt krav:

- For at være inde i varmen skal man cykle. Atea har deres eget cykelhold, hvor forretningsforbindelser fra både det private og offentlige er med og deltager på cykelture i udlandet, siger kilden.

Se også: Seks fængslet i sag om bestikkelse

Ekstra Bladet kunne sidste mandag afsløre, at Atea blot tre dage efter den storstilede politiaktion 9. juni, hvor 17 adresser blev ransaget og 13 personer sigtet for at have ydet eller modtaget bestikkelse, tog på cykelferie på Mallorca sammen med en række inviterede erhvervsledere, herunder it-chefen fra statsejede Finansiel Stabilitet.

Også en tredje kilde med en fortid i Atea bekræfter, at der i lederkredsen i Atea er en ekstrem optagethed af motion og cykling:

– Der er en helt speciel kultur omkring det her med cykling og DHL-løbet. Jeg interesserede mig ikke for nogen af delene, men hvis du deltog i cykelløb, så var du inde i varmen og kunne også komme med på udlandsophold, hvor man også nogle gange kunne tage konen med, fortæller kilden.

En af de hårde forretningshunde med glatbarberede ben, en 51-årig tidligere topfigur i Atea, er helt central i de sigtelser, politiet har rejst.

Se også: Atea-konkurrent skyder tilbage i bestikkelsessag

Den 51-årige er en af de i alt seks varetægtsfængslede i sagen og er beskyttet af navneforbud. Ifølge sigtelserne skal han have medvirket til at yde bestikkelse til offentlige myndigheder, først fra sin fremtrædende plads i Atea og senere hos det konkurrerende firma 3A-it, som blev grundlagt af tidligere Atea-ledere i november.

Den fængslede 51-årige er af kommende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) blevet beskrevet som en 'god cykelven', og de to var sammen med andre venner på cykelferie på Mallorca i foråret, kort før bestikkelsessagen begyndte at rulle.

Her ses it-chef i Finansiel Stabilitet Michael Nilsson som nummer tre fra venstre, iført Atea-trøje og hvid cykelhjelm. Foto: Jakob Jørgensen Samfund - 15. jun. 2015 - kl. 15:19 Her er offentlig topleder på charmetur med bestikkelsesmistænkt it-gigant

Både som chef i Atea og senere via 3A-it har den 51-årige givet flere sponsorater til LøkkeFonden, hvor Lars Løkke er formand.

Blandt andet i januar, hvor den 51-årige sammen med en anden leder i 3A-it personligt overrakte Lars Løkke 34.000 kroner, som var rejst via et cykelløb tværs gennem Europa.

Her ses Lars Løkke Rasmussen flankeret af to topfigurer fra 3A-it, den ene af dem er sigtet og varetægtsfængslet i en stor sag om bestikkelse af offentlige myndigheder. Privatfoto Politik - 15. jun. 2015 - kl. 17:37 Løkke fik check fra sigtet i korruptionssag

Ifølge en af de tidligere Atea-medarbejdere er Løkkes fængslede cykelven tæt forbundet med eliten i forretningsverdenen og det offentlige system.

- Nævn mig den, han ikke er gode venner med. Han er forbundet med alle i den verden, også i de statslige organisationer, siger en af kilderne.

Ekstra Bladet har i flere dage forsøgt at få en kommentar fra Atea. I virksomheden henvises til adm. direktør Morten Felding, men han har ikke svaret på gentagne henvendelser.

Se også: Atea-direktør står frem: Jeg er sigtet i bestikkelsessag

8 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere