Tidligere hjemmehjælper står frem: - Ja, jeg snød de gamle

Arbejd gratis eller snyd de gamle. En af hjemmehjælperne i Kærkommen fortæller nu, hvordan pressede tidsplaner går ud over de gamle

Ekstra Bladet har testet fire kørselsruter - se her, hvor svært det er for vores testpersoner at overholde tidsplanen. (Redigering: Anders Bundgaard)

En medarbejder fra det største danske private hjemmeplejefirma Kærkommen står nu frem, efter at Ekstra Bladet for nylig afslørede, hvordan firmaet presser sine medarbejdere så meget på tiden, at det går ud over borgerne.

Adskillige nuværende og tidligere hjemmehjælperne oplever, at de ikke kan nå at komme fra sted til sted på den fastsatte køretid og derfor var alternativet overarbejde eller færre minutter hos de ældre.

- Jeg tog den tid fra borgerne, fordi jeg ikke fik løn for mit overarbejde, fortæller 29-årige Christine Sørensen, der har oplevet mange stressede vagter hos Kærkommen. Hun arbejdede for firmaet fra november 2013 og sagde jobbet op i oktober 2014.

Samfund - 6. feb. 2015 - kl. 09:35 Pressede hjemmehjælpere i Kærkommen: Tissede i en pose for at nå det

Samfund - 6. feb. 2015 - kl. 09:35 Dennis Kristensen: Jeg er alvorligt bekymret

Borgerne blev stressede

I sidste uge fortalte to anonyme medarbejdere, at de var så pressede, at de manipulerede borgerne til at aflyse, rykkede på demente borgeres besøg, fordi de alligevel ikke ville kunne huske det, eller i værste tilfælde sprang besøg over. I alt 14 tidligere og nuværende medarbejdere har over for Ekstra Bladet bekræftet deres fortællinger, lige som Ekstra Bladet er i besiddelse af flere hundrede køresedler fra Kærkommen. Ekstra Bladet har kørt fem af ruterne, og her var køretiden mellem 27 og 77 minutter længere end den af Kærkommen fastsatte tid.

- Når man kom hjem til borgerne, lignede man en stor undskyldning. Borgerne blev stressede, fordi vi var det. Jeg gjorde det så godt, som jeg kunne på den tid, jeg havde til rådighed. Tingene blev gjort meget hurtigt. Men man prøvede at fremstå, som om at man var stolt af sit firma, siger Christine Sørensen, som stadig føler, hun snød de gamle og svage for den tid, hun skulle have brugt hos dem.

Den tidligere hjemmehjælper sagde selv op i slutningen af 2014, da hun ikke kunne stå inde for sit arbejde. (Foto: Linda Johansen) Samfund - 26. jan. 2015 - kl. 07:04 Privat firma svigter: Umuligt at nå at passe de ældre og svage

Adskillige tidligere medarbejdere fortæller, hvordan de var så pressede, at de sprang over, hvor gærdet var lavest, når det kom til at pleje af de ældre og svage. (Foto: Linda Johansen) Samfund - 26. jan. 2015 - kl. 13:00 Tidligere leder i privat hjemmehjælpsfirma: Det gik værst ud over de svageste

Hun kørte selv på en de ruter, som Ekstra Bladet har testet, og her var køretiden mere end en time længere end den fastsatte tid.

- Det er jo overhovedet ikke overraskende. Man forstår ikke, hvor presset det er, før man har stået i det. Jeg kunne vælge mellem at bruge tiden på mine egne børn eller på at arbejde gratis, siger Christine Sørensen, som mener, at kommunen bliver snydt ligesom de gamle.

- Kommunen betaler jo for en ydelse, som man forventer, tager en given tid. Men hvis opgaverne bliver løst på kortere tid, betaler kommunen for meget. Og det er der ingen, der fortæller dem.

Truede med advokat
Martin Sattrup Christensen, der er direktør i Kærkommen, opsøgte i fredags Christine Sørensen privat, fordi han mener, at hun har lækket fortrolige oplysninger.

- Det virker, som om at han går mere op i hvem, der har talt med pressen i stedet for at forsøge at rette op på sit firma, fortæller Christine Sørensen, der kontaktede Ekstra Bladet umiddelbart efter, at direktøren fredag klokken halv otte om aftenen var dukket op ved hendes hjem.

Christine Sørensen var ikke selv hjemme, men det var hendes mand. Han tog imod det brev, som direktøren kom for at aflevere. Samme brev havde Martin Sattrup Christensen sendt i en mail til Christine Sørensen et par timer inden, han dukkede op.

Og det har skræmt den 29-årige hjemmehjælper.

- Jeg synes, det er meget ubehageligt. Han fortalte til min mand, at jeg skulle være glad for, at det var ham, der kom og afleverede brevet, og ikke en advokat.

- Jeg synes, at det kommer meget tæt på, når nu Martin dukker op hjemme hos mig. Jeg har det skidt med det. Mest fordi jeg har små børn, som var vågne på det tidspunkt, han kom.

Selv om Suzan har brug for rutine i sin hverdag, har der siden juli sidste år været 13 forskellige hjemmehjælpere hos hende. (Foto: Anthon Unger) Vagthund Hjerneskadede Suzan: Jeg føler mig som en stor besparelse

Forbundsformand i FOA, Dennis Kristensen Samfund - 26. jan. 2015 - kl. 15:23 FOA-formand raser over Kærkommen: Der er gået råddenskab i velfærden

Direktør: Vi er ikke minut-tyranner

Der er langt fra ansat til leder i Danmarks største private hjemmeplejefirma, Kærkommen.

For direktør Martin Sattrup Christensen kan på ingen måde genkende de billede af stress og dårlig pleje, som en række af hans nuværende og tidligere ansatte tegner.

I en uge har han sagt nej til at møde Ekstra Bladet til et interview, hvor Ekstra Bladets blandt andet ville spørge til, hvorfor vores kørsels-test viser, at fem ud af fem ruter tog længere tid, end Kærkommen afsætter tid til. I stedet har direktøren sendt flere svar via mail.

– Hvis en medarbejder gør opmærksom på, at der ikke er afsat nok køretid, går vi ind og ser over en periode – typisk en uge – på ruten sammen med medarbejderen og får justeret køretiderne til, skriver han i et mail-svar.

Skærpet tavshedspligt

Efter sidste uges artikler har direktøren forsøgt at finde frem til, hvem der har givet oplysninger til Ekstra Bladet. Blandt andet ved at kræve at Ekstra Bladet udleverer informationer, der kan føre til vores kilder, og ved at opsøge sin tidligere ansatte Christine Sørensens bopæl.

– Er det Kærkommens politik at opsøge og true tidligere medarbejdere? Er det Kærkommens politik at opsøge og true alle, man mener har udtalt sig kritisk om firmaet?

– Det er ikke korrekt. En tidligere ansat har kontaktet vores nuværende medarbejdere og bedt dem om at udlevere personfølsomme oplysninger. Det har foruroliget vores medarbejdere, som har informeret mig om, at de er blevet opfordret at udlevere personfølsomme oplysninger. Vi har derfor afleveret et brev på medarbejderens adresse – på et tidspunkt hvor hun ikke var hjemme – hvor vi gør opmærksomme på, at personfølsomme oplysninger ikke må videregives. Vi er pålagt en skærpet tavshedspligt i vores kontrakt, og vi har pligt til at reagere, når vi oplever, at den tavshedspligt bliver brudt.

– Jeg vil bede dig forholde dig til disse citater fra en af dine tidligere ansatte, som udtaler sig til os: ’Vi var presset på tid. Der står den tid, man skal være hos borgere, hvor længe man skal være, hvilke opgaver man skal udføre, og hvornår man skal slutte hos borgeren og være hos den næste. Hvis det ikke er minut-tyrani, så ved jeg ikke, hvad det er. Hvis køresedlen er vejledende, så er lønnen også vejledende’.

– Det er ikke korrekt. Nogle gange tager en opgave længere tid, nogle gange kortere tid, end vi har angivet på kørelisten. Hvis en opgave tager længere tid, skal medarbejderen bruge den tid, som er nødvendig. Ofte er det muligt, uden at det påvirker medarbejderens arbejdstid, fordi vores medarbejdere typisk har en længere arbejdstid end den tid, som er afsat til ruten.

Har misforstået opgaven

– Hvad siger du til, at en medarbejder mener, at: ’Kærkommen leverer minutter, ikke ældreomsorg, fordi vi skulle nå hen til den næste, så man ikke endte med at få overarbejde’.

– Hvis medarbejderen har dén opfattelse, har hun misforstået sin opgave. Vi har med mennesker at gøre, og vi yder ældreomsorg. Nogle gange tager en opgave længere tid, nogle gange kortere tid end forventet, skriver Martin Sattrup Christensen til Ekstra Bladet.

Allerede i sidste uge fortalte Ekstra Bladet om problemer med Kærkommens kørelister, og hvordan det betyder, at de ældre får mindre pleje, end de har ret til. Kærkommen mener, at Ekstra Bladet og de medarbejdere, der udtaler sig til artiklerne, har taget fejl og anfører blandt andet, at nogle af de opgaver, som fremgik af den køreseddel, Ekstra Bladet testede i sidste uge, blev løst af andre medarbejdere på andre tidspunkter.

Genmæle fra direktøren:

Kærkommen ApS har ved adm. direktør Martin Sattrup Christensen anmodet om et genmæle vedrørende to artikler i Ekstra Bladet, som blev offentliggjort 26. januar 2015.

Her er, hvad direktøren skriver:

’Ekstra Bladet skriver i artiklen ’Jeg føler mig som en stor besparelse’, at Kærkommen fire gange i løbet af en uge har svigtet en dement borger, som ikke har fået de besøg, som var aftalt. Ekstra Bladets oplysninger er ikke korrekte. Kærkommen har de gamle kørelister, som viser, at borgeren hver eneste dag har fået de to besøg, som var aftalt. Det fremgår også af de påtegninger, som sosu-hjælper har påført kørelisterne.

Ekstra Bladet har i artiklen ’Omsorg på samlebånd’ overset, at der er to medarbejdere om den køreliste, som avisen bruger som dokumentation. Kærkommens medarbejdere har god tid til at levere den ældreomsorg, som er aftalt. Hvis Kærkommen ApS’ GPS-baserede kvalitetssikringssystem viser, at der er problemer med at nå de aftalte besøg, justerer vi tiderne. Kærkommens medarbejdere leverer ikke ældreomsorg baseret på minutter. Hvis en omsorgsopgave tager længere end den tid, vi har beregnet, er vores medarbejdere instrueret i at bruge den tid, som er nødvendig.’

1 af 2 Direktøren i Kærkommen Martin Sattrup Christensen troppede op på Christine Sørensens private adresse, fordi han mener, hun har lækket fortrolige oplysninger (Privatfoto)
2 af 2 Christine Sørensen arbejdede som hjemmehjælper for Kærkommen indtil oktober 2014. (Foto: Henning Hjorth)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere