Tidligere Kasi-partner raser: Uforskammet

Efter kritik af jøder og jyder får Jesper ’Kasi’ Nielsen nu på puklen af tidligere samarbejdspartner

Hør bogens forfatter udlægge sit syn på Kasi-Jesper

Jesper ’Kasi’ Nielsen får nu hug fra sin tidligere samarbejdspartner Claus Hembo, efter at han har været ude og kritisere såvel jøder som jyder.

Det gør han i bogen 'Kasi-Jespers kamp', der er skrevet af DR-journalisten Ole Hall, og som netop er udkommet på forlaget Gyldendal Business.

Jesper Nielsen udtaler blandt andet i bogen, at han ikke længere vil forhandle med jyder, da han mener, at 'mange af dem er nogle snydepelse', og følger op med kommentaren:

Finansmanden Kasi-Jesper langer ud efter både jyder og jøder i en ny bog. Foto: Ritzau Scanpix Samfund - 28. feb. 2019 - kl. 23:40 Jøder om Kasi-Jesper: - Er enten historieløs eller uforskammet

'Det er med jyder, som med jøder (...) de tager ingen risici, de skal have deres advokater og alle mulige indover, og så er de faktisk ligeglade med, om du tjener penge.'

Men udtalelserne er faldet hans tidligere samarbejdspartner for brystet:

- Sådan en udtalelse er både uforskammet, men den er også fuldstændig vanvittig, når man tænker på de begivenheder, der skete under 2. verdenskrig. Selvom jeg ikke engang mener, at man skal sige den slags for sjovt, er det værste næsten, at det ikke lyder til, at han har sagt det med humor i stemmen – tværtimod lyder det til, at han mener det. Jeg er glad for, at jeg ikke deler den slags politiske synspunkter, siger Claus Hembo.

Claus Hembo mener samtidig, at det er ham, der bliver hentydet til, når Jesper ’Kasi’ Nielsen siger, at alle jyder har gået på handelsskolen i Herning, hvor de lærer at snyde hinanden:

Se også: Kasi-Jesper langer ud efter jyder og jøder i ny bog

- Modsat udtalelsen om jøderne kan jeg kun trække på smilebåndet af, at han forsøger at håne jyderne. Der skal mere til at ryste vi jyder.

Kasi-Jesper supplerer sine kontroversielle udtalelser med nogle grove generaliseringer om jyder:

'De er dygtige forretningsfolk, men mange af dem er nogle rigtige snydepelse'

'Jyderne har bare gået på den samme handelsskole ovre i Herning, hvor de lærer, at det gælder om at snyde hinanden.'

Kasi-Jesper og Claus Hembo har arbejdet sammen ad flere omgange. Senest omkring projektet Endless, hvor Claus Hembo og hans partner Christina Hembo gik ind i projektet sammen med Lars Seier Christensen. I bogen udtaler Lars Seier Christensen, at det samlet kostede ham 100 millioner kroner at være med i projektet sammen med Jesper Nielsen.

108 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere