Tidligere L'Oreal-boss: Skrid pomfrit, du ødelægger min udsigt

Millionæren Lindsay Owen-Jones har lagt sag an mod sandwichbar for lyd, lugt og visuel forurening

Sir Lindsay Owen-Jones (t.h) og hans hustru, Cristina. Han er en af flere, der ikke er begejstrede over synet og lugten af en fastfoodbutik i rigmandsområde ved foden af Val d'Isere. (Foto: AP)
Sir Lindsay Owen-Jones (t.h) og hans hustru, Cristina. Han er en af flere, der ikke er begejstrede over synet og lugten af en fastfoodbutik i rigmandsområde ved foden af Val d'Isere. (Foto: AP)
Følg Samfund

Den skal lukkes, og den skal fjernes fra jordens overflade. Så kontant er kravet fra den tidligere topchef for L'Oreal, Sir Lindsay Owen-Jones, og flere af hans naboer mod en lille fastfoodbutik ved foden af Val d'Isere i Frankrig.

Ifølge Owen-Jones og hans naboer er det lugten af friture fra fastfoodbutikken La Cabane, der skaber 'unødige gener for hele kvarteret'. Hvilket er et meget luksuriøst kvarter med rige beboere på skiferie.

- Når du befinder dig i Val'Isere foran løjperne, er det virkelig trist, at du ikke kan få glæde af altanen, den fantastiske udsigt og konstant have luften af pomfritter i næsen, forklare Laure Sauthier, der er advokat for Sir Lindsay Owen-Jones, tirsdag. Hun mødte op i retten sammen med fire af Sir Lindsay Owen-Jones' naboer. Alle bosiddende mellem 50 og 100 meter fra La Cabane.

Den tidligere L'Oreal-boss mødte ikke selv op.

Ifølge sagsanlægget er La Cabane til gene og i øvrigt etableret ulovligt.

Advokat: Kultursammenstød
Valerie Maertens, der ejer La Cabane, er ikke enig, og klar til at kæmpe til det sidste for at beholde sit levebrød. Det fastslår hendes advokat, Francois Bern.

Han kalder sagen et udtryk for et 'kultursammenstød', hvor en rig overklasse forsøger at tryne en hårdtarbejdende kvinde, der forsøger at brødføde sin familie.

Han henviser til formuleringen i anklagen om, at der er tale om blandt andet lugtproblemer og en lyd og visuel forurening. Det viser, at sagsøgerne er personer, der 'lever i moderne og rene omgivelser, og alene vant til at se smukke ting', mener han.

- Han (Lindsay Owen-Jones, red.) taler om brændte snacks, der fremkalder lugte, som efter min mening slet ikke er mærkbare. Det underliggende problem er, tror jeg, at disse velhavende mennesker vil have det helt hvidt og perfekt, måske med nogle smukke træhytter, siger Francois Bern til MetroNews og indikerer dermed, at det nok i højere grad handler om udsigt end lugt for sagsøgerne.

- Og min klient har faktisk gjort noget for æstetikken, herunder etableret en terrasse med liggestole.

Dom til februar
Uanset er det efter Francois Berns opfattelse er utopisk at tro, at de rige boligejere nogensinde får en poleret og pæn udsigt uden støj og gener på en så populær skisportsdestination.

I forhold til lokalplanen, som sagsøgerne mener er overtrådt, så lyder det fra Francois Bern, at den del kom der styr på helt tilbage i 2008.

Med mindre der indgås forlig inden, så skal retten i Albertville tage stilling i sagen 24. februar.

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+