Tidligere PET-chef: Briterne har flere beviser på at Rusland står bag gift-attentat

Tidligere operativ chef i PET er af den opfattelse, at Storbritannien aldrig ville melde så bastant ud om skyldsspørgsmålet i sagen om gift-attentatet, hvis man kun havde haft oplysninger om nervegiften at forholde sig til

Storbritannien udviser 23 russiske diplomater efter anklagerne (Video: AP)

Storbritannien har flere beviser på, at det er russerne, som står bag gift-attentatet mod den tidligere spion Sergei Skripal og hans datter, Yulia Skripal, end premierminister Theresa May hidtil har meldt ud.

Men briterne vil formentlig ikke afsløre mere, end man allerede har gjort. For det gælder om at undgå at eksponere sine efterretningskilder og -metoder; oplysningerne om nervegiften Novichok, som er udviklet af netop russerne i Sovjet-tiden, er derfor det eneste, der foreløbig er meldt ud om forbindelsen til Rusland.

Det siger tidligere operativ chef i PET, Hans Jørgen Bonnichsen, til Ekstra Bladet.

- Der er ingen tvivl om, at oplysningerne om nervegiften ikke står alene. Havde de gjort det, ville man aldrig gå så bastant ud og reagere på den måde, man har gjort. Det er helt givet, at man i den britiske sikkerhedstjeneste har haft meget nøje øje på den aktivitet, der foregår. Ikke mindst aktiviteten fra de SVR-efterretningsfolk (tidligere KGB), der er placeret i London, siger Bonnichsen til Ekstra Bladet.

Har fulgt efterretningsofficerer længe
Under Wien-konventionen vil Storbritannien nu udvise 23 russiske diplomater, som er blevet identificeret som efterretningsofficerer. Ud fra Bonnichsens erfaring med efterretningskilder hos PET har han en fornemmelse af, at man her har kunnet hente flere oplysninger, der peger mod Kreml.

Efterforskere undersøger gerningstedet, hvor Sergej Skripal blev forsøgt myrdet. Foto: AP Samfund - 15. mar. 2018 - kl. 11:45 Rusland kalder britisk anklage om nervegift en provokation

- Man har fulgt deres aktiviteter. Og så har man andre former for intelligence, som man benytter sig af. Aflytning og den slags. Internationalt samarbejde, siger Bonnichsen videre.

- Analysen af det gør, at man opnår den form for sikkerhed, som fører til, at Theresa May kan melde ud, som hun gør.

Hans Jørgen Bonnichsen fortæller til Ekstra Bladet, at hans fortid i PET har givet ham en meget stærk fornemmelse af, at Storbritannien ved meget mere om skyldsspørgsmålet i gift-attentatet, end man har meldt ud. Foto: Jacob Ehrbahn
Hans Jørgen Bonnichsen fortæller til Ekstra Bladet, at hans fortid i PET har givet ham en meget stærk fornemmelse af, at Storbritannien ved meget mere om skyldsspørgsmålet i gift-attentatet, end man har meldt ud. Foto: Jacob Ehrbahn

Russerne er helt forberedte
Briterne havde udbedt sig en forklaring fra russerne senest ved midnat tirsdag 12. marts på, hvordan Skripal kunne blive forgiftet. Theresa May udelukkede ikke den mulighed, at russerne kunne have mistet kontrollen med giften.

Men russerne kom ikke med nogen forklaring inden deadline. Det kommer heller ikke bag på Bonnichsen.

- Russerne ved, at briterne ikke vil eksponere deres efterretningskilder og metoder. De ved, at englænderne aldrig vil fortælle andet, end at giften er fremstillet i Rusland. Russerne er helt forberedte på situationen. De har vidst, hvordan reaktionen ville blive, forklarer han.

Se også: USA støtter briternes udvisning af russiske diplomater

Men der er vel også en grund til, at Theresa May og Storbritannien vælger at melde noget ud. Det havde de vel ret beset ikke behøvet at gøre?

- Det har været dråben, der har fået bægeret til at flyde over. Igennem lang tid har man haft en fornemmelse af en voldsom aktivitet i forhold til SVR's indflydelse på britisk domæne, siger Bonnichsen og nævner, at fjendebilledet i forhold til Rusland med tiden næsten har nærmet sig koldkrigsagtige tilstande.

- Og du kan også være stensikker på, at de 23 diplomater, der nu udvises, alle er identificerede SVR-folk, som arbejder som efterretningsfolk for Rusland, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Foto: AP Politik - 14. mar. 2018 - kl. 18:05 Syv tiltag efter giftangreb: Her er Mays svar til Rusland

Persona non grata
Bonnichsen fortæller, at de 23 russiske diplomater nu ikke har en chance for at komme ind i andre vestlige lande, efter at Storbritannien har stemplet dem som 'persona non grata'.

Men også det er Rusland forberedt på.

Den russiske udenrigsminister Sergey Lavrov siger, at briterne har stillet et urimeligt ultimatum og ikke har handlet efter gældende regler i konventionen om kemiske våben.

Her ses Theresa May under sin tale i det britiske Underhus tidligere mandag. Foto: AP Politik - 12. mar. 2018 - kl. 21:30 Efter formodet forsøg på giftmord: Stormagter på kollisionskurs

Blandt andet har de ikke sendt prøver af giften til russerne, siger Lavrov til nyhedsbureauet Tass.

275 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere