Tidligere sikkershedchef i DSB om fejl i nyt S-tog: - Det får hårene til at rejse sig

På første strækning med det nye signalsystem kører togene efter to år stadig med nedsat hastighed, og computere skal genstartes konstant. Senest er de ramt af sikkerhedskritisk fejl

Arkivfoto. Stine Bidstrup
Arkivfoto. Stine Bidstrup

For få uger siden begyndte S-tog mellem Jægersborg og Hillerød at falde ud af sikkerhedssystemet, når to tog kører sammenkoblet, skriver Ingeniøren.

Det er det seneste af en række problemer med det nye digitale signalsystem CBTC, som har været brugt på strækningen siden 2016.

CBTC på S-togene skulle ellers være den mindst komplicerede og problematiske del af udskiftningen af signalerne på den danske jernbane, et projekt til mindst 23 milliarder kroner. Foreløbig er CBTC kun indført på strækningen til Hillerød.

DSB’s tidligere sikkerhedschef Thomas Albøg Olsen har gennemgået sagen på baggrund af dokumenter, Ingeniøren har fået indblik i.

- Det får hårene til at rejse sig, siger han.

Den nye fejl medførte i første omgang, at signalsystemet holdt op med at kontrollere togenes hastighed, og at lokomotivførerne ikke fik besked på, hvor de havde grønt lys til at køre. Det medførte, at toget øjeblikkeligt skulle standse for derefter at trille til næste station og sætte passagererne af.

Banedanmark, som har ansvaret for udrulningen af CBTC, har ikke identificeret årsagen til problemet, men for nylig fundet en midlertidig løsning, som til gengæld skaber et andet problem, viser dokumenterne. Banedanmark har slået en sikring i S-togene fra, hvilket betyder, at reservecomputeren er slukket.

Konsekvensen er, at lokomotivførerne i stedet får en konstant fejlmeddelelse under kørslen. Den skal de – i modstrid med DSB’s operationelle regler – ikke indmelde til sikkerhedsvagten eller forsøge at rette, og toget skal forblive i drift.

- Vores tillid til systemet hænger i en tynd tråd. Siden CBTC startede op, har der været problemer med det, siger Thomas Bryan-Lund, fællestillidsmand for lokomotivførerne på S-tog, til Ingeniøren.

Se også: Sikkerhedskritisk fejl i S-tog: Naturligt at det giver uro

Se også: Bonus-fest i DSB: Direktøren tjener det dobbelte af statsministeren

– Da grænsekontrollen mellem Danmark og Sverige (januar 2016, red.) kom, var der relativt kort optræk til, at den trådte i kraft, og jeg har aldrig set et så massivt presseopbud - fra 15-16 lande. Jeg lavede på et døgn omkring 100 interview - til aviser, radio, tv - og stod fra kl. 5 morgen til kl. 23 om aftenen på en iskold Kastrup Station. Det var som at stå i en kummefryser, så det var hårdt. Tæt på DSB's pressechef: Go-go-piger skal ikke redde DSB

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen