Tidligere WHO-chef: Vi behøver ikke vaccine

Ifølge en tidligere WHO-chef er det slet ikke sikkert, at vi får behov for en vaccine. Coronavirussen kan dø af sig selv, siger han

Trump tror, USA vil have en vaccine mod covid-19 klar, inden året er gået. Video: AP/Reuters

I månedsvis har alverdens forskere haft et mål: en vaccine mod coronavirus.

Men ifølge den tidligere WHO-chef professor Karol Sikora er det slet ikke sikkert, at vi får brug for den.

I et interview med britiske The Telegraph fortæller han, hvordan der er en chance for, at virussen kan brænde ud af sig selv.

Den 71-årige brite uddyber på Twitter.

'Der er en reel chance for, at virussen brænder ud, inden en vaccine er udviklet. Vi ser et nogenlunde lignende mønster overalt, og jeg har mistanke om, at vi har større immunitet end anslået. Vi er nødt til at blive ved med at sænke virussens fart, men den kan dø ud af sig selv,' skriver han.

Samtidig gør han det dog klart, at vi stadig er i usikker situation. Derfor er det stadig afgørende med god hygiejne og afstand.

'Vi håbe at tallene bliver ved med at blive bedre,' skriver han.

Fem nye vaccine
Imens lande i hele verden er i gang med en genåbning, arbejder forskere verden over arbejder intenst på at udvikle en vaccine, der kan beskytte folk mod covid-19.

Og i Kina er man så langt med arbejdet, at fem forskellige vacciner er afprøvet i forsøg med mennesker.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Forskere i Keele, Storbritannien, er blandt dem, der er i gang med at udvikle en mulig vaccine mod covid-19. Foto: Carl Recine/Reuters
Forskere i Keele, Storbritannien, er blandt dem, der er i gang med at udvikle en mulig vaccine mod covid-19. Foto: Carl Recine/Reuters

Se også: Rapport: Kineserne lyver

Indtil videre går alt efter planen, og ingen af de 2575 frivillige personer har fået bivirkninger.

Det oplyser Zeng Yixin, der er vicedirektør for Kinas Nationale Sundhedskommission.

- I henhold til planen vil de nævnte projekter, hvis alt forløber godt, afslutte anden fase af de kliniske forsøg i juli i år, siger Zeng Yixin.

Oxford-vaccinen
Flere eksperter har peget på, at det vil tage mindst 12 til 18 måneder og måske længere at komme i mål.

Men en række forskere fra Oxford University har tidligere oplyst, at de har et svar på, om deres vaccine virker i midten af juni. Små seks uger fra nu.

Det skriver flere britiske medier, heriblandt The Telegraph.

Sir John Bell, Regius Professor i medicin på Oxford University, fortæller, at hundredvis af briter nu har fået vaccinen, og så er det bare om at vente og krydse fingre.

- Der er blevet vaccineret hundredvis nu, og vi håber at få nogle signaler om, hvorvidt det virker eller ej, i midten af juni.

Mike Pence sammen med Donald Trump foran Det Hvide Hus 10. maj.Foto: Ritzau Scanpix Politik - 11. maj. 2020 - kl. 06:43 Frygt i Det Hvide Hus - Skræmmende

Se også: Oxford-vaccine på vej: - Vi kender svaret om seks uger

274 kommentarer
Vis kommentarer