Tigger anholdt: Havde seks millioner på sig

Politiet i Uppsala har mandag anholdt en mand, som var i besiddelse af et usædvanligt stort pengebeløb. Manden blev pågrebet imens han tiggede på byens togstation

Manden er nu anholdt for mistanke om hvidvaskning af penge. (Foto: All Over Press)
Manden er nu anholdt for mistanke om hvidvaskning af penge. (Foto: All Over Press)

Politiet i den svenske by Uppsala fik sig noget af en overraskelse, da de mandag ved middagstid skulle anholde en truende person, der stod og tiggede ved byens togstation.

For da betjentene pågreb tiggeren, faldt en større mængde penge ud af mandens jakkelomme. Det skriver Aftonbladet.

Betjentene fandt det mistænkeligt, at den tiggende mand tilsyneladende var i besiddelse af store mængder kontanter, og de besluttede sig for at kropsvisitere ham.

Her fandt de i omegnen af seks millioner svenske kroner i mandens jakke og taske.

Inden anholdelsen, havde politiet modtaget flere henvendelser fra folk, som var utrygge ved mandens adfærd, der blev beskrevet som værende truende og aggressiv.

De havde derfor et godt signalement af manden, som, ifølge vidner, forsøgte at tigge sig til en billet.

Mandens identitet er endnu uvis, men det er kommet frem, at der skulle være tale om en "nordisk" udseende person.

Manden er nu anholdt for mistanke om hvidvaskning af penge.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen