Til grin for egne skattekroner

ANMELDELSE: Et lille rektangulært felt på Islands Brygge i København er et billede på, hvor lovlydigt Danmark opfører sig pt. Det er forbløffende, så regelrette vi er. Og hvor mange ressourcer, vi bruger på opsyn

En mand og hans firkant. Ekstra Bladets kulturanmelder anmelder kridtstregerne på Islands Brygge i København. Video: Aleksander Klug

Corona-firkanter

Har man prøvet at køre med bus og tog, så ved man, at danskere ikke just gnubber sig op af hinanden. Vi tager helst et dobbeltsæde for os selv, så langt fra andre mennesker som muligt.

Vi er på mange måder et reserveret folkefærd, når det kommer til at omgås hinanden, om det er en nabo eller en fremmed.

Sådan er det ikke, når vi skal ud og nyde solen. Så sidder vi så tæt, at det er på grænsen af det sundhedsmæssigt forsvarlige, hvorfor Københavns Politi sidst i april udstedte et opholdsforbud på Islands Brygge.

Siden er der blevet uddelt bøder til både intetanende småbørnsmødre på legepladsen og tilfældige passagerer, der stod og ventede på havnebussen. Politistaten Danmark ankom ganske enkelt i flok for at indkassere 2.500 bananer fra en enlig borger på afveje, fordi denne udgjorde en smitterisiko. Man skulle tro, det var satire, hvilket måske er årsagen til at hele planen er blevet fintænkt af kommunen.

Nu er forbudszonen i stedet en såkaldt advarselszone, kridtet op med felter på præcis 40 kvadratmeter, hvor dansken kan sidde som aber i et imaginært bur, præcis ligesom de skulende betjente i politiets cirkulerende vogne.

Vi tog ud for at anmelde et sådant hotspot på en solrig dag med udvidet forsamlingsrisiko. For på egen krop at mærke, hvordan det var at opholde sig i en slags kridtoptegnet hønsegård, hvor der max må opholde sig ti personer. Det var vindstyrke 5 og egentlig kun 16 grader, men det er som bekendt nok til at danske mænd smider skjorten og defilerer rundt med tykke mavser og bajere i hånd.

René Fredensborg er ikke fan af de firkantede kasser, som han sammenligner med en kridtoptegnet hønsegård. Foto: Aleksander Klug
René Fredensborg er ikke fan af de firkantede kasser, som han sammenligner med en kridtoptegnet hønsegård. Foto: Aleksander Klug


Et andet tegn på at Normal-Danmark er ved at vende tilbage var, at parkeringsvagterne igen var ude for at plage sine medmennesker mest muligt, selvfølgelig på korrekt vej i forhold til det for tiden ensrettede gangareal på Bryggen. Der var andre kommunalt ansatte i refleksfrakker, der var uddelegeret til at sikre ensretningen, ligesom politiet spankulerede forbi i faste intervaller for at kontrollere, om man nu holdt sig indenfor firkanten.   

- Giver det mening? spurgte jeg en ensretningsvagt.

- Ja, for virologer, svarede vagten tørt.

Ikke nok med at det er blevet normalt, at man som ryger og kødspiser og ejer af en brændeovn og en gammel, rusten Volvo bliver set ned på af den siddende regering, nu skal vi alle marchere i samme retning og opholde os i felter. Ellers bliver vi udskammede, som det fremgik af Mettemors hemmelige talepapir. En omvendt Be There Or Be Square!
Hvilket ledte mig til mit felt for tålt ophold: 7 gange 8 og et halv skridt tæller sådan en isolationsfirkant. Vi delte den med et par ungersvende ved navn Martin og Johan, der havde købt sig en kande deleøl til til den gakkede pris af 145 kroner. Den ene var livredder i en svømmehal og havde derfor fri.

- Den gør det nemmere for politiet at holde øje med, at folk overholder reglerne. Vi bedømmer jo hinanden og holder øje, pointerede han, mens et par rollinger brugte en nabofirkant som boksering og en flok krager stjal efterladt pizza fra en anden nabofirkant.
Men hvad er en firkant, mumlede jeg ud i den blå luft, mens jeg spejdede over til de LEGO-agtige hoteller og pensionsselskaber, der så visionsløst har indtaget havnefronten overfor Islands Brygge.  
- Firkanten er, hvad man gør den til, sagde fotograf Aleksander.
Vi sad der i to timer, fra 13 til 15. Ingen satte sig udenfor, ingen brød reglerne. Det mest skøre var at der undertiden var flere myndighedspersoner til at holde øje, end der var solbadere til at overskride den skide hvide kridtstreg.

Det var som at være til grin for egne skattekroner.
En firkant er, hvad man gør den til. En kærkommen distance, som når vi sidder længst muligt fra hinanden i offentlige transportmidler, eller et fængsel af luft, der vidner om, hvor firkantet Danmark er lige nu.

Ligesom så mange andre fandt jeg i stedet en rund park, hvor man kunne sidde som man ville. Hvem gider at have øjne i nakken?

Fra 'Too Hot to Handle'. Foto: Aline Arruda/Netflix Samfund - 4. maj. 2020 - kl. 19:53 Som at spule en gylletank

410 kommentarer
Vis kommentarer