Til salg: Her kan du købe en hel landsby

Spøgelseslandsbyen Lake Waitaki i New Zealand blev bygget i 1930'erne, men har været efterladt i næsten 30 år

Den sidste indbygger forlod Lake Waitaki i 1989, og siden har den lille landsby været ubeboet.

Det forsøger en ejendomsmægler nu at lave om på, skriver det engelske medie The Guardian.

Landsbyen, der i sin tid blev bygget som beboelsen for dæmningsarbejdere, er sat til salg for den nette sum af 6,5 millioner danske kroner.

Otte hjem
For de penge får du 14 hektar land ned til en sø med otte treværelses-huse, ni dertilhørende garager, udsigt til bjerge, en restaurant og en hytte med billiardrum.

Foruden en masse huse og en restaurant hører der også et en hytte med, som blandt andet kan bruges som billiardrum. Foto: trademe.co.nz
Foruden en masse huse og en restaurant hører der også et en hytte med, som blandt andet kan bruges som billiardrum. Foto: trademe.co.nz
 

Landsbyen er blot en af mange små samfund, der har haft svært ved at tiltrække beboere på grund af den stigende urbanisering i New Zealand. For to år siden var det den lille by Kaitangata, der fik omverdens opmærksomhed, fordi de havde for få borgere og for mange ledige jobs.

Flere har prøvet at få gang i Lake Waitaki igen, men alle mulige planer fra vingård til turisme er aldrig blevet ført ud i livet.

Forbud mod udenlandske købere
Hvis du overvejer, om det kunne være noget for dig at købe landsbyen, så er der en lille udfordring.

Forrige uge indførte den newzealanske regering en lov, der forbyder udlændinge at købe hus i landet. Hensigten er at stoppe udlændinge fra at købe ejendomme, som newzealændere selv kan købe.

Hovedbygningen omfatter også ejerens beboelse. Foto: trademe.co.nz
Hovedbygningen omfatter også ejerens beboelse. Foto: trademe.co.nz
 

Der er dog et smuthul, hvis du virkelig gerne vil eje landsbyen. Du kan nemlig få dispensation, hvis du bor mindst 183 dage om året i et af husene.

Regeringen i New Zealand har øremærket miliarder af kroner om året til at udvikle regionale områder. Målet er at lokke folk væk fra byerne og ud i udkantsområderne.

Udsigten i den lille by er ikke set mange andre steder i verden. Foto: trademe.co.nz
Udsigten i den lille by er ikke set mange andre steder i verden. Foto: trademe.co.nz
 

Stor interesse
Ifølge ejendomsmægleren Kelli Milmine, der står for salget af landsbyen, så har der været stor intersse for landbyen.

- Vi afventer at sem hvem der er interesseret i at betale udbudsprisen. Vi har fået bud fra folk i flere forskellige lande, men det har ikke været muligt at gå videre med dem. Sælgeren har ikke i sinde at sælge for mindre end udbudsprisen, fortæller hun til det newzealandske medie stuff.

Lake Waitaki husede i sine velmagtsdage 40 dæmningsarbejdere og deres familier.

Se også: Kina tillader igen salg af truede næsehorn og tigre

Se også: Aktionærer vil sætte lokalbank til salg – bestyrelsen siger nej

Se også: Danmarks dyreste lejlighed nogensinde solgt

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere