Tilbagekalder skinke: Svulmer op

Coop tilbagekalder nu skinkestrimler solgt i en række af kædens butikker

Foto:Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Foto:Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Den danske supermarkedskæde Coop tilbagekalder nu skinkestrimler, som er solgt i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'- og/Lokalbrugsen, Irma og Coop.dk/mad.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelse.

'Coop Danmark A/S tilbagekalder skinkestrimler på grund af opsvulmede og bulede pakker,' lyder det i meddelelsen.

Der er tale om Coop Skinkestrimler med nettoindhold på 150 gram, der er dateret med bedst før-datoerne:

'18.11.19, 20.11.19, 22.11.19, 25.11.19, 27.11.19, 30.11.19, 03.12.19, 04.12.19, 06.12.19, 10/12/19.'

Ekstra Bladet har været i kontakt med Coops pressechef, Jens Juul Nielsen, som beklager mange gange over for de kunder, som har købt de dårlige skinkestrimler.

- Det er selvfølgelig beklageligt. Vi ved ikke, hvordan det er sket, men det er vores produktion, der står til ansvar for det. Vi har selvfølgelig informeret kunderne om, at de kan gå ned og få deres penge tilbage, siger Coops pressechef, Jens Juul Nielsen, til Ekstra Bladet.

Ikke et enkeltstående tilfælde
Coop oplyser desuden til Ekstra Bladet, at der ikke har været tale om et enkeltstående tilfælde, og derfor er der heller ikke deciderede choktilstande over de svulmende skinkestrimler.

- Det er jo desværre noget, som sker sommetider med varer, når de bliver produceret, så vi har oplevet lignende før. Det eneste, vi kan gøre, er selvfølgelig at tilbagekalde skinken, hvilket vi også har gjort, lyder det fra Coop.

Hos Fødevarestyrelsen ved de heller ikke, hvad årsagen er til de svulmende skinkestrimler.

- Det var faktisk Coop, der selv henvendte sig til os, da de fandt ud af, at deres leverandør havde sendt et parti af sted, og det er så kommet frem ved en fejl og blevet sendt ud på markedet og siden blevet trukket tilbage, siger Fødevarestyrelsens pressechef, Nikolas Kühn Hove, til Ekstra Bladet.

- Præcis hvad for en fejl der kan være årsagen til det, ved vi ikke. Vi har i hvert fald bare kunnet konstatere, at der har været en fejl på nogle skinkestrimler, og derfor er de blevet tilbagekaldt af Coop, lyder det fra Fødevarestyrelsens pressechef.

 

66 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere