Tilfredsstillede sig selv med stort glas i numsen: Men så smadrede det

En italiensk mand fra Milano i Italien opsøgte en læge for at få fjernet et delvist smadret glas fra sit anus

På dette røntgen-billede kan du se det 8 x 6 centimeter store glas i den italienske mands endetarm. (foto: BMJ Case Reports. )
På dette røntgen-billede kan du se det 8 x 6 centimeter store glas i den italienske mands endetarm. (foto: BMJ Case Reports. )

Forestil dig, at du er nødt til at opsøge en læge, fordi du har stoppet et stort glas op i anus for at tilfredsstille dig selv, men at glasset uheldigvis er smadret, da du skulle hive det ud igen. Det vil de fleste betragte som en ret pinlig situation.

Men det var nøjagtigt det, der for nylig skete for en 47-årig italiensk mand fra Milano. Det bekræfter medicin og læge-hjemmesiden BMJ Case Reports

Da den 47-årige mand henvendte sig til en læge, fortalte han ærligt og åbent, at han havde stoppet glasset op i sit anus i forbindelse med seksuel tilfredsstillelse. Han blev efterfølgende røntgenfotograferet og her kunne lægerne se et glas i størrelsen 8 x 6 centimeter. Halvdelen af glasset var smadret, da manden forsøgte at hive glasset ud af sit anus. Det betød, at der lå flere  glasstykker og små splinter fra glasset i patientens endetarm.

Fik fjernet glasstykker fra endetarmen
Manden blev efterfølgende hurtigt overført til en operationsstue. Her udvidede kirurgen hans endetarm, så de kunne undersøge tarmen for diverse glasstykker og splinter, der en efter en blev fjernet fra hans endetarm. Og behandlingen blev afsluttet med, at det store glas blev hevet ud af hans anus med specielle instrumenter.

Efter behandlingen klagede patienten over smerter i anus, der pegede på, at der stadig var glasstykker i endetarmen. Men ved en yderligere undersøgelse blev der ikke fundet nogle glasstykker.

Den italienske patient blev i øvrigt tilbudt psykiatrisk hjælp, men det afslog han. I løbet af tre måneder genvandt han sit fulde helbred.

Flasker og grøntsager i tarmen
I lægejournalen står der ifølge den britiske avis Daily Mail, at patienten yderligere tidligere havde haft både flasker, sex-legetøj og grøntsager stoppet op i sit anus.

'Generelt forsøger patienter med fremmede objekter i endetarmen, selv at fjerne objekterne, fordi de skammer sig over at skulle opsøge en læge og fortælle om et sådant problem. Men det lykkes ofte for den slags patienter at fjerne objektet selv, og så ender de alligevel med at opsøge en læge'.

Sådan lyder det blandt andet i journalen, hvor der også står følgende:

'Behandlingen af disse patienter kræver en respektfuld og ikke dømmende adfærd fra læger og sygeplejersker. Og i forbindelse med udskrivelse fra hospitalet, bør patienter undervises i de potentielle farer, der er ved deres opførsel.

  

 

 

 

 

63 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere