Tilsynsmyndighed undersøger skandale-plejehjemmet i Aarhus

Styrelsen for Patientsikkerhed har rejst en særlig tilsynssag mod Kongsgården, som vanrøgtede og ydmygede 90-årige, demenssyge Else

Sagen om omsorgssvigt kom frem i begyndelsen af året, da Aarhus Kommune ville skjule den med forbud. Først flere måneder efter gik Styrelsen for Patientsikkerhed ind sagen. På videoen: Else og barnebarnet Charlotte Ahm. Video/redigering: Ernst van Norde, Emma Svendsen

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Endnu en myndighed kulegraver det skandaleramte aarhusianske plejehjem, Kongsgården, hvor skjulte optagelser har afsløret plejesvigt, nedværdigende tale og sundhedsfarlig hygiejne.

Grove overgreb begået mod 90-årige, demenssyge Else.

Det bekræfter Styrelsen for Patientsikkerhed, efter Ekstra Bladet i sidste uge valgte at bringe de afslørende optagelser fra TV2's forbudte dokumentarprogram.  

'Vi kan bekræfte, at der verserer en tilsynssag vedrørende Kongsgården. Styrelsen har været på reaktivt tilsyn på plejehjemmet 28. maj i år. Tilsynssagen er endnu ikke afsluttet, hvorfor vi ikke kan kommentere sagen yderligere,' oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed til Ekstra Bladet. I forvejen har kommunen sat en undersøgelse i gang.

Samfund - 6. jul. 2020 - kl. 19:00 Her er TV2-optagelserne Danmark ikke må se

Farlige forhold
Styrelsen har altså gennemført et såkaldt 'reaktivt tilsyn' - som kan ske uden varsel. Det foretages, hvis styrelsen har fået kendskab til forhold, der 'udgør en fare eller en begrundet mulig fare for patientsikkerheden'.

Altså eksempelvis den sundhedsfarlige og inhumane behandling af svagelige Else.  

Det kan være på baggrund af en bekymringshenvendelse, en klagesag eller en pressesag.

Denne særlige type tilsynssager kan være rettet mod sundhedsfaglige enkeltpersoner eller selve plejehjemmet.

Styrelsen for Patientsikkerhed vil ikke svare på om TV2's skjulte optagelser, offentliggjort af Ekstra Bladet, nu indgår i tilsynssagen.

Samfund - 6. jul. 2020 - kl. 20:33 Til halloween-fest i lorteble

Men tilsynssagen er altså først indledt længe efter, byretten nedlagde forbud mod TV2's optagelser i marts. Et forbud som blev stadfæstet af landsretten 30. juni.

Artiklen fortsætter under boksen ...

Overblik: Else-sagens mange anmeldelser

Sagen om skjulte TV2-optagelser fra Elses private bolig på Kongsgården kører ad flere juridiske spor.

Aarhus Kommune har ved både by- og landsret fået nedlagt forbud mod, at TV2 viser de skjulte optagelser.

Kommunen har også valgt at stævne TV2 i en civil retssag for at få nedlagt et permanent forbud. Altså så tv-stationen aldrig nogensinde må vise optagelserne, der er dybt belastende for kommunen.

I sidste uge besluttede TV2 at søge procesbevillingsnævnet om lov til at kære landsrettens ’fogedforbud’ til Højesteret.

Samtidig ligger der flere politianmeldelse på bordet hos Østjyllands Politi:

Dels har kommunen anmeldt TV2 for med skjult kamera at bryde privatlivets fred. Politiet valgte fredag at sigte fire TV2-medarbejdere i sagen.

I februar mente politiet ellers ikke, at TV2 kunne straffes for optagelserne på grund af den store samfundsmæssige interesse i, at åbenlyse plejesvigt bliver afsløret for offentligheden.

En opfattelse som deles af fremtrædende lokal- og landspolitikere, nuværende og tidligere ministre.

Kovendingen – altså de fire sigtelser mod TV2 - kommer derfor oven på landsrettens kendelse om forbud. Der altså omgjorde anklagemyndighedens juristers tidligere vurdering af sagen, forklarer politiinspektør Carit Andersen.

Dels har 90-årige Else Marie Larsens familie politianmeldt kommunen for omsorgssvigt og vold mod Else.

Endelig har en privatperson fra Frederiksberg, efter at have set klip på Ekstra Bladets hjemmeside anmeldt sundheds-og plejepersonalet på Kongsgården til politiet for groft omsorgssvigt og overgreb.

De to sidstnævnte politianmeldelser vil Carit Andersen hverken kommentere eller bekræfte eksistensens af.

- Jeg kan bekræfte sigtelserne for uberettiget fotografering. Hvad der ellers ligger af anmeldelser, har jeg ingen kommentar til, siger politiinspektøren til Ekstra Bladet.

Om det siger Elses barnebarn og værge, Charlotte Ahm, til Ekstra Bladet: - Politiet gør slet intet ved vores anmeldelse. Det er vigtigere for dem at sigte TV2, end køre en sag om omsorgssvigt, 

I sidste uge stævnede TV2 Ekstra Bladet for brud på ophavsretten til de forbudte optagelser. Men onsdag indgik parterne i byretten et forlig om, at Ekstra Bladet fortsat kan vise klippene.

Og samtidig fortsætter Aarhus Kommune altså med at føre retssag mod TV2, selv om et kæmpe flertal på 29 ud af 31 i byrådet ønsker at stoppe sagen.

Derudover har en tidligere rådgiver for Patientforeningen Storkøbenhavn - der ved flere lejligheder har spillet en vigtig rolle i afdækningen af alvorlige skandalesager i sundhedssektoren - sendt en såkaldt 'bekymringshenvendelse' til styrelsen med henvisning til TV2-optagelserne bragt på Ekstra Bladet.

Afviser interview
Her har styrelsen torsdag i sidste uge svaret, at man nu 'undersøger nu sagen, jf. styrelsens tilsynsforpligtigelse'.

Til Ekstra Bladet oplyser styrelsen, at der er tale om en 'standardkvittering' på den seneste henvendelse.

Ekstra Bladet har fået afslag på interview med Styrelsen for Patientsikkerhed.

Aarhus Kommune har hyret et eksternt konsulentfirma til at undersøge både det faglige og politiske ansvar for de omfattende plejesvigt, oplyser formanden for Sundheds- og Omsorgsudvalget i Aarhus Byråd, Lone Hindø (S).

 

165 kommentarer
Vis kommentarer