Time for time: Sådan forløb dramaet i Washington

Fire personer er omkommet efter uroligheder i USA's hovedstad onsdag

Time for time: Sådan forløb dramaet i Washington

Kongressen stormet af Trump-tilhængere. 6. januar

Hundredvis af Donald Trump-tilhængere trængte onsdag ind i USA's Kongres, i forbindelse med at medlemmer af Senatet og Repræsentanternes Hus formelt skulle bekræfte Demokraternes Joe Biden som vinder af præsidentvalget.

Her stødte de sammen med politiet, mens flere kongresmedlemmer måtte evakueres fra bygningen.

En kvinde er bekræftet død under optøjerne, mens flere er såret - heriblandt flere politibetjente.

Demokrater kræver Trump fjernet efter uroligheder  

Det fulde overblik
Få her et overblik over, hvordan optøjerne forløb.

Alle tider er i lokal tid. Danmark er seks timer foran Washington D.C.

* Omkring klokken 12:00:

Donald Trump holder tale foran tusindvis af støtter i en park nær Det Hvide Hus. Her gentager han påstande om, at valget er blevet stjålet fra ham. Samtidig opfordrer han vicepræsident Mike Pence til ikke at godkende valgresultatet ved optællingen i Kongressen.

- Vi vil aldrig give op. Vi vil aldrig erkende nederlag. Vi vil stoppe tyveriet, siger Trump blandt andet.

* Omkring klokken 13:00:

Vicepræsident Mike Pence udsender en erklæring, hvor han oplyser, at han ikke vil stå i vejen for den officielle udnævnelse af Joe Biden som præsident. Kort tid efter begynder Kongressen arbejdet med at bekræfte Bidens sejr.

* Omkring klokken 14:00:

Trump-støtter begynder at bryde igennem barrikaderne omkring kongresbygningen. Vinduer bliver smadret, og betjente bliver angrebet, mens de tvinger sig adgang til bygningen.

* Klokken 14:20:

Senatet standser arbejdet, mens medlemmer og vicepræsident Mike Pence bliver evakueret fra Kongressen.

* Klokken 14:50:

Politi bekræfter, at der er blevet affyret skud inde i kongresbygningen. En kvinde bliver ramt. Hun dør senere på hospitalet. Det vides endnu ikke, hvem der skød hende.

Der bliver også affyret tåregas inde i bygningen.

* Omkring klokken 15:00:

Borgmesteren i Washington D.C., Muriel Bowser, indfører udgangsforbud i byen fra klokken 18 for at få styr på optøjerne.

Omkring dette tidspunkt kan Trump-støtter ses vandre frit rundt i Kongressen. Flere får taget billeder på ledende politikeres kontorer.

* Klokken 15:40:

200 soldater fra Nationalgarden i Virginia bliver sendt til Washington D.C. i forbindelse med uroen.

* Klokken 16:05:

USA's kommende præsident, Joe Biden, siger i en erklæring, at USA's demokrati er under angreb. Han opfordrer Trump til at gå på tv og bede demonstranterne om at stoppe.

* Klokken 16:17:

Trump deler en video på Twitter, hvor han gentager påstande om valgsvindel, men beder sine støtter om at trække sig fredfyldt tilbage. Han siger samtidig, at han 'elsker' og 'forstår' dem, der demonstrerer. Videoen bliver senere slettet af Twitter for at bidrage til vold.

* Klokken 17:40:

Embedsmænd oplyser, at kongresbygningen er blevet sikret, kort før udgangsforbuddet i hovedstaden træder i kraft.

* Klokken 20:00:

Kongressen genoptager arbejdet med at bekræfte Joe Bidens valgsejr.

Kilde: ABC News, National Post.

Time for time: Sådan forløb dramaet i Washington

Time for time: Sådan forløb dramaet i Washington