Timeløn på 12 kroner: - Den værste krise i 40 år

Coronakrisen presser ældre taxachauffør ud i overvejelser om at stoppe

- Det er så slemt, at folk går på røven. Det her er den værste krise, jeg har oplevet i mine 40 år i taxabranchen, siger Henrik Jeppesen. Foto: Aleksander Klug
- Det er så slemt, at folk går på røven. Det her er den værste krise, jeg har oplevet i mine 40 år i taxabranchen, siger Henrik Jeppesen. Foto: Aleksander Klug

70-årige Henrik Jeppesen har aldrig oplevet noget lignende, og han har ellers set lidt af hvert i de 40 år, han har været involveret i taxabranchen som chauffør og meget andet.

Taxameteret i hans vogn står på nul, og det har det gjort det meste af dagen.

Siden Mette Frederiksen lukkede Danmark ned, har danskerne holdt sig indendøre. Det er dyrt for landets taxabureauer, der lider under de hårde vilkår.

- I dag er jeg startet lidt over klokken syv og er stoppet klokken fem, og jeg har haft én tur. Jeg tror, at min timeløn er på 12 kroner. Det er ikke meget. Den plejer at være på 100-130 kroner i timen.

- Det har været sådan her siden starten af sidste uge. Det er så tiende dag i dag, siger Henrik Jeppesen.

Katastrofalt
Som provisionslønnet er nedgangen i kunder en katastrofe for Henrik Jeppesen, der føler sig presset ud i overvejelser om at gå på pension, fordi hans arbejdsgiver ikke har søgt om lønkompensation.

- Jeg fejler jo ikke noget, så det synes jeg ikke er så sjovt. Det skal ikke være nogen hemmelighed.

- Nu er nedlukningen forlænget til 13. april, men jeg tror, at det fortsætter, så det kan godt være, at jeg stopper her inden længe. Det er lidt trist, for nu har jeg været vant til at arbejde i så mange år, siger han.

Corona har ændret vores liv

 

Uforholdsmæssig hårdt ramt

Navn: Jennifer Codera Toft.

Alder: 40.

Job: Tilkaldevikar på hotel.

Status: Hjemsendt uden løn.

 

Jennifer Codera Toft er kommet i en vanskelig knibe, efter hun for to uger siden blev hjemsendt fra sit job på et hotel i Odder uden løn.

 

Hun bliver ikke dækket af regeringens lønkompensation.

 

Den 40-årige filippinsk-fødte kom til Danmark på grund af kærlighed og er lykkelig gift med en dansk mand, men da hun er i landet på en midlertidig opholdstilladelse, kan hun ikke få offentlig forsørgelse.

 

Jennifer Codera Toft mener derfor, at hun og hendes familie bliver uforholdsmæssigt hårdt ramt i coronakrisen.

 

- Jeg har det meget skidt over det på grund af vores økonomiske situation, som ikke har det så godt.

 

- Jeg forstår godt, at hotellet er presset, men hvis bare vi kunne få lidt hjælp af politikernes hjælpepakke, ville det gøre en stor forskel, siger hun.

 

Jeg er bekymret

Navn: Amet Farizi.

Alder: 47.

Job: Selvstændig pizzabager.

Status: Næsten ingen kunder.

 

Dagen efter Mette Frederiksen lukkede Danmark ned, stoppede Amet Farizis kunder med at købe pizza hos deres lokale pizzabager i Rødovre.

 

Makedonierens omsætning faldt fra omkring 5000 kroner om dagen til 500-1000 kroner, og dermed har pizzabageren overordentligt svært ved at skrabe nok sammen til at betale de faste udgifter for omkring 30.000 kroner.

 

- Jeg er bekymret, fordi jeg har to små børn - en på 14 og en på otte - og den lille på otte er bange for, at vi ikke får mad på bordet, så jeg må igen og igen fortælle hende, at vi nok skal klare den, siger han.

 

Ender på kontanthjælp

Navn: Brian Olsen.

Alder: 32.

Job: Klargøringsmedarbejder

i Atea.

Status: Fyret uden dagpenge.

 

Brian Olsen stod til at få en fast stilling hos it-virksomheden Atea, hvor han de seneste måneder på en tidsbegrænset kontrakt har klargjort pc’er, inden de bliver sendt ud til kommuner.

 

I sidste uge fik han sparket som følge af coronakrisens negative indvirken på it-gigantens forretningsmodel.

 

Dermed er han gået fra at have kurs mod sikkerhed til det stik modsatte. Han mangler to måneder, før han har optjent ret til dagpenge og ender i stedet på kontanthjælp.

 

- Jeg mister 10.000 kroner om måneden. Det er huslejen, som ryger der. Det kommer til at kradse med hensyn til faste udgifter.

 

- Jeg har en bedre halvdel derhjemme, der er på sygedagpenge, og så har vi en knægt på fem og en datter på halvandet, så det kommer til at kunne mærkes, siger han.

 

Får en stor fuckfinger

Navn: Nick Niess.

Alder: 44.

Job: Selvstændig

erhvervsdykker.

Status: Ingen kunder og uden ret til dagpenge.

 

Erhvervsdykkeren mister en af sine første store kunder som selvstændig.

 

Da grænsebommene gik ned, og lufthavne lukkede kloden over, forsvandt Nick Niess’ indtægt på 200.000 kroner.

 

Netop i disse dage skulle den 44-årige erhvervsdykker og såkaldt ROV-pilot være fløjet til USA for at trække et lyslederkabel for Google langs bunden af Atlanterhavet fra USA til Frankrig.

 

Frem til slutningen af februar var Nick Niess lønmodtager.

 

Han kan derfor ikke få økonomisk coronastøtte af staten som selvstændig, fordi hans virksomhed er nyopstartet og ikke kan dokumentere et overskud på 15.000 kroner om måneden.

 

- Jeg synes, at jeg får en stor fuckfinger, og engang på den anden side er jeg med at betale til alle andre, der får hjælp, siger han.

 

Har taget job i Føtex

Navn: Nick Randall Hansen.

Alder: 48.

Job: Selvstændig

med cateringfirma.

Status: Tom ordrebog.

 

Da regeringen vedtog forsamlingsforbuddet, forduftede Nick Randall Hansens kunder med et fingerknips.

 

Han driver sin egen virksomhed fra Vordingborg, hvor han laver mad til konfirmationer, fester og bryllupper fra sit eget køkken eller ude ved selskaberne.

 

- Jeg havde omkring 1500 kuverter, som jeg skulle have levet af over sommeren. De er røget alle sammen.

 

- Jeg spurgte mig selv, hvad jeg så gør, så jeg er blevet vikar i Føtex, hvor jeg stiller varer op, men der er ikke noget sikkerhed for stillingen, for jeg ved ikke, om der er noget job i morgen, siger han.

 

Hardcore business

Navn: Helle Lützhøft-Bendtsen.

Alder: 43.

Job: Indkøber for storkøkkenleverandør

Status: Fyret.

 

Helle Lützhøft-Bendtsen fik fyreseddelen tidligere på ugen efter at have arbejdet i to og et halvt år for et mellemstort firma, der leverer køkkenredskaber til blandt andet restauranter og hospitaler.

 

Hun bliver ikke ramt på pengepungen, da hun ’kan leve i en papkasse, hvis det skulle blive nødvendigt’, som hun udtrykker det og kan godt forstå, at hendes arbejdsgiver måtte fyre hende, efter firmaet gik 75 procent ned i omsætning som følge af regeringens tiltag.

 

- Det er hardcore business. Jeg har siddet på begge sider på bordet, og når man har ansvar for firma, skal man være klar til at tage svære beslutninger såsom at fyre ansatte, siger Helle Lützhøft-Bendtsen.

Ifølge Henrik Jeppesen er det kun gået ned ad bakke for vognmændene og taxachaufførerne de seneste år. Godt nok blev Uber bandlyst i 2017, men et øget antal tilladelser til vognmænd, så de kan sende flere taxaer på vejene, har bragt indtjeningen ned hos den enkelte chauffør.

Ifølge Henrik Jeppesen kan coronakrisen give taxabranchen dødsstødet.

- Det er så slemt, at folk går på røven. Det her er den værste krise, jeg har oplevet i mine 40 år i taxabranchen. Der er ingen folk på gader og stræder, og så ryger indtægtsgrundlaget.

- Under finanskrisen gik folk stadig på restaurant, men det gør man jo ikke nu. De, der er nystartet, har ingen buffer til at kunne klare det, så de skal bruge penge hver måned til at betale for pladsleje, afdrag på bilen og forsikring, og så er vi allerede op på udgifter for 20.000 kroner om måneden, siger han.

Minister: Ingen krise uden skrammer

Ekstra Bladet har spurgt ministeren, hvorfor har man ikke lavet en pakke, der er mere attraktiv, så folk som Henrik Jeppesen også bliver reddet.

I et skriftligt svar udtaler han:

'Det gør altid ondt at høre om, hvordan corona-udbruddet ikke bare rammer folk på helbredet, men også på deres levebrød. I løbet af de seneste uger har vi lavet hjælpepakker for et trecifret milliardbeløb med det formål, at virksomhederne holder igen med fyresedlerne, og så de små erhvervsdrivende kan få en hjælpende hånd. Både så lønmodtagerne ikke mister deres arbejde, men også for sikre at virksomhederne har medarbejdere, når de skal i gang igen efter corona'.

'Vi kan allerede nu se, at der er mere end 10.000 virksomheder, der har søgt lønkompensation for deres hjemsendte medarbejdere. Så heldigvis gør det en forskel. Men vi må også være ærlige om, at vi desværre ikke kan komme igennem sådan en krise uden skrammer. Nogle virksomheder vil dreje nøglen om, og nogle lønmodtagere og selvstændige vil miste deres job. Vores mål er, at det bliver så få som muligt'.