Annonce:
Annonce:

Tinka-huer sælges til overpris på DBA: - Det er ulækkert

Tinka-nissehuerne er i den seneste tid blevet solgt til overpris på Den Blå Avis, efter Salling Group meldte dem udsolgt tidligere på måneden

Tinka-huerne har været populære siden den første julekalender i rækken, 'Tinkas juleeventyr', rullede over skærmen i 2017. Foto: Per Arnesen/TV 2
Tinka-huerne har været populære siden den første julekalender i rækken, 'Tinkas juleeventyr', rullede over skærmen i 2017. Foto: Per Arnesen/TV 2
Annonce:
Følg Samfund

Den populære julekalender om Tinka, som startede i 2017 med 'Tinkas juleeventyr', har efterhånden skabt ravage et par gange på grund af de famøse Tinka-nissehuer, som efterhånden har en lige så lang saga bag sig som julekalenderen selv.

Af flere omgange har forældre nemlig forgæves forsøgt at købe eller få en nissehue med hjem til deres børn, og hver gang må en masse forældre vende tomhændede og rasende hjem. Senest sket det, da Salling Group måtte melde udsolgt af den populære hue hurtigere end forventet.

Men den enes død, den andens brød, som man siger.

Flere brugere er nemlig i den seneste tid begyndt at sælge Tinka-huerne, som blev solgt til 12 kroner, til overpris på Den Blå Avis. Flere brugere sælger således huerne fra alt imellem 100 og 300 kroner stykket.

Nogle sælger en enkelt, mens andre sælger op imod fire styks.

Annonce:

Helt o.k.
En af sælgerne fra Den Blå Avis hedder Simone, og hun mener, det er fair at sælge huen til overpris, når folk gerne vil betale. Det har hun skrevet til Ekstra Bladet.

- Når der er stor efterspørgsel efter en ting, der er meget få af, så stiger det jo helt automatisk i værdi. Da det var først til mølle, synes jeg, at det er helt o.k. at tage overpriser for noget, som folk faktisk godt vil betale for.

Simone sælger to Tinka-nissehuer, og lige nu ligger prisen på 300 kroner for dem begge.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sådan ser den populære hue ud. Foto: Salling Group
Sådan ser den populære hue ud. Foto: Salling Group
 

Læs også: Så meget tjener stjernerne på alle julesangene

- Det er ulækkert
En anden annonce på Den Blå Avis er lavet af brugeren Jan H. Og han sælger tilsyneladende en Tinka-nissehue til 55.000 kroner.

Annonce:

'Hvis du vil blive lidt fattigere op til jul (ud over skøre leveomkostninger på el, gas, benzin, diesel og fødevarer) ... og du selvfølgelig vil gøre alt for dine små overforkælede poder, så kom glad og køb en nissehue for 'små'  55.000,- stykket.' skriver Jan H. blandt andet i salgsopslaget.

Det er dog bare en joke, fremgår det senere i teksten. Og det understreger Jan H. også over for Ekstra Bladet.

- Jeg ville gerne provokere de her sælgere, fordi jeg synes, det er dybt tåbeligt. Julen er for børn, og der er sikkert mange af dem, som havde set frem til den her nissehue, og nogle bliver jo nok kede af det, hvis de ikke får en. Og så sidder der nogle voksne mennesker og tjener penge på det.

- Jeg ved godt, at mange sidder stramt i det lige nu, og derfor kan det måske virke som en god ide, men at man går fra tanke til handling og rent faktisk ser sit snit til at tjene ekstra penge på noget, som børn gerne vil have, det synes jeg faktisk er ulækkert, siger Jan H.

Giv dem videre
Ekstra Bladet har spurgt Salling Group, hvad de tænker om det salg, der nu foregår på DBA som en indirekte konsekvens af, at huerne blev udsolgt.

Annonce:

Og de håber, at man vil overveje, hvad man gør med huerne, man har til overs, siger Jacob Krogsgaard Nielsen, Press Manager ved Salling Group.

- Nissehuerne er en del af det fantastiske univers rundt om TV 2’s familiejulekalender, som mange børn glæder sig til, og det er også dem, nissehuerne er tiltænkt. Så skulle man have en tilovers, håber vi, at den kan gives videre til de små i familien eller omgangskredsen, som måske mangler. Hvis man har tjent penge på at sælge en hue videre, kan man overveje at bidrage med en donation til Julemærkehjemmene, som vi gør, siger han.

Ikke tid nok
Ekstra Bladet har også spurgt Salling Group, om man ikke skulle have produceret flere huer, når man ved, hvor stor efterspørgslen har været førhen.

Eksempelvis så man det i 2019, da bilproducenten Ford fik sindene i kog hos seerne, da de udleverede gratis nissehuer. Men her måtte flere forældre også vende skuffede og tomhændede hjem, da der ikke var nok huer til alle.

Annonce:

Men det var simpelthen et spørgsmål om tid, udtaler Jacob Krogsgaard Nielsen.

- Det har desværre ikke været muligt at få produceret flere huer med så kort aftræk. Hvis det var en mulighed, havde vi naturligvis forfulgt den.

Læs også: Vrede mod curlingforældrene: - Hold nu kæft med de huer

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt
Annonce:

Mest læste lige nu

rockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersag
Han arbejder for lidt og tjener for meget
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: