'Tis på mig'-statuer af Donald Trump skaber voldsom debat

En reklamemand i New York har lavet små provokerende statuer af den amerikanske præsident

Fredag i sidste uge var der mange beboere i New York-bydelen Brooklyn, der fik sig lidt af en overraskelse, da de midt i bybilledet i kvarteret Park Slope pludselig fik øje på en lille statue af en yngre udgave af den amerikanske præsident Donald Trump. Og på statuens sokkel stod der på gul baggrund 'Tis på mig'.

Det skriver flere medier heriblandt de amerikanske lokale medier NBC New YorkGothamist og Brooklyn Daily Eagle samt den britiske avis Daily Mail

På de sociale medier er der også flere, der har lagt billeder ud af de små Trump-statuer, der allerede har skabt masser af debat. På instagram har brugeren vibeke_kj lagt et billede ud med følgende tekst:

'Hvor dejligt for hundene'

Statuens højde svarer i øvrigt ca. til den højde, hvor en han-hund har sin penis. Hjernen bag statuen reklamemanden og kunstneren Phil Gable fra firmaet Porcupine Armadillo fortæller til den lokale avis Gothamist, at han først og fremmest skabte statuen som en slags offentlig service for hunde-ejere i området. Han tilføjer dog også, at statuen er skabt som en slags personlig protest mod Donald Trump:

'Statuen er et personligt udtryk for min afsky for Donald Trump både som præsident og som menneske. Jeg føler en slags renselse, hver gang jeg kan udtrykke min foragt gennem humor, især hvis det handler om politik. Og i det her tilfælde er statuen både sjov og brugbar. Og det gør mig glad, siger Phil Gable.

I fredags var den lille 'tis på mig'-statue af Donald Trump ganske alene i bybilledet i Brooklyn. Men i mandags opstillede Phil Gable nogle flere Trump-statuer rundt omkring i kvarteret. Og han planlægger faktisk at lave endnu flere.

En anden instagrambruger, der kalder sig doosekees,  lagde også et billede ud på instagram. Han skrev følgende til billedet:

'Tak til Brooklyn. Humor i en mørk tid.'

Phil Gabe fortæller til NBC New York, at hans statuer har fået en flot modtagelse med gode grin med på vejen ind til videre, Men han har også oplevet, at flere er blevet fornærmede over hans tisse-statuer:

'Visse demokrater er blevet fornærmede, fordi de mener statuerne er usmagelige, mens mange Trump-tilhængere er blevet fornærmede, fordi de mener, at statuerne er et udtryk for manglende respekt, siger Phil Gabe.

I den britiske avis Daily Mail har de små 'tis på mig'-statuer af Trump  skabt voldsom debat i kommentarfeltet under deres facebook-udgave af artiklen.

En bruger skriver:

'Amerikanerne har ingen respekt for deres præsident. Hvad sker der med den nation? Uanset, hvem der har gjort det, er det en person med manglende opdragelse. De handlinger du udfører, reflekterer altid den familie, du kommer fra. Jeg er så ked af det på hans forældres vegne, at de har opdraget en så respektløs mand.'

En anden bruger skriver:

'Venstrefløjen er gode til at skabe moralsk panik og lave PR-stunts. Men de er ikke gode til at vinde, og de er heller ikke gode til at debattere civiliseret.

En tredje bruger skriver:

'Skynd jer at købe flybilleter. Vi skal nok få det sjovt med at pisse på Trump.

Artiklen om 'tis på mig'-statuerne af Trump har i Daily Mail fået mere end 1000 kommentarer, hvor tilhængere og modstandere af Trump går i kødet på hinanden. Og den er blevet delt 2700 gange.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen