Titusinder på gaden: Protester tager til i styrke

Der har de seneste dage været demonstrationer over hele Polen mod ny abortlov. Og prostesterne i Warszawa bliver større og større

Dronebilleder fra ugens protester, der kun er blevet større og større siden forfatningsdomstolens beslutning onsdag i sidste uge.

Brølet fra folket bliver højere og højere i den polske hovedstad Warszawa.

Her er tusinder og atter tusinder gået på gaden for at protestere mod stramningen af landets abortlov, der blev indført torsdag i sidste uge.

Fredag aften er der meldinger om helt op til 80.000 mennesker samlet alene i hovedstaden.

Over hovederne på folkemassen flagrer utallige flag. Både det polske, det europæiske og LGBT+-bevægelsens ikoniske regnbueflag.

Uro og coronasmitte
Samtidig viser videoer, der florerer på de sociale medier, at der er sammenstød mellem demonstranterne og moddemonstranter.

Flere skriver, at der ikke er noget politi til stede, selvom der er fysiske slagsmål og folk løber skrigene væk omkring Dmowskiego-rundkørslen.

Den forgangne uge har demonstrationerne ellers været næsten fredelige.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Warszawa 30. oktober 2020. Foto: Kacper Pempel/Reuters
Warszawa 30. oktober 2020. Foto: Kacper Pempel/Reuters
 

Demonstrationerne møder også kritik af myndighederne.

Fredag blev der registreret 21.600 nye smittetilfælde i landet. Det var fjerde dag i træk, at antallet af smittede slog rekord.

Stramning af abortloven
Men det holder ikke de polske demonstranter hjemme.

For selvom der er gået otte dage siden forfatningsdomstolen i Polen banede vejen for endnu en skærpelse af abortloven, er befolkningens røst ikke blevet lavere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Warszawa 30. oktober 2020. Foto: Wojtek Radwanski/Ritzau Scanpix
Warszawa 30. oktober 2020. Foto: Wojtek Radwanski/Ritzau Scanpix

Domstolen besluttede, at det er forfatningsstridigt for kvinder at abortere fostre med misdannelser. Den beslutning giver regeringen mandat til at regulere loven.

Det vil være den seneste i en række ændringer af loven, der er blevet lavet siden det nationalkonservative parti Prawo i Sprawiedliwość, Lov og Retfærdighed på dansk, (PiS) kom til magten efter jordskredsvalget i 2015.

504 kommentarer
Vis kommentarer