Titusindvis af operationer udskudt - ventelister bliver større

Hospitaler i hovedstaden er blandt andet udfordret af ubesatte stillinger og mindre fleksibilitet hos ansatte

Som årsager til udskudte aktiviteter i hovedstaden bliver der peget på covid-19, sygeplejerskers strejke og manglende kapacitet efter strejkens ophør. (Arkiv). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Som årsager til udskudte aktiviteter i hovedstaden bliver der peget på covid-19, sygeplejerskers strejke og manglende kapacitet efter strejkens ophør. (Arkiv). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Ventelisterne på hospitaler i hovedstaden og Midtjylland er steget under coronakrisen. Og de ventes at blive endnu længere den kommende tid.

Det viser redegørelser fra Region Hovedstaden og Region Midtjylland.

Hovedstadens opgørelse er fra 6. januar.

Den viser, at der mangler at blive afviklet omkring 17.000 behandlinger og 21.000 kirurgiske indgreb.

Som årsager bliver der peget på covid-19, sygeplejerskers strejke og manglende kapacitet efter strejkens ophør.

Ved udgangen af 2021 har Region Midtjylland ifølge et skøn udskudt cirka 20.000 operationer. Tallet ventes at stige til 22-23.000 operationer ved udgangen af marts.

Antallet af udsatte operationer svarer nogenlunde til en hel måneds produktion i et 'normalt' år, hvor der udføres cirka 23.000 planlagte operationer og endoskopier på Region Midtjyllands hospitaler.

Region Midtjyllands hospitaler vil først være i stand til at nedbringe antallet af udsatte aktiviteter fra april.

I hovedstaden er der heller ikke udsigt til, at ventelisterne bliver kortere lige med det første.

- Der må samlet set forventes øgede ventelister frem mod den næste opgørelse af udskudt aktivitet.

- Opgørelserne er per 6. januar 2022, hvor der fortsat er mange covid-indlagte og mange sygemeldinger blandt personalet grundet stor samfundssmitte, hedder det i redegørelsen.

Der bliver videre peget på, at hospitalerne også er udfordret af at have ubesatte stillinger og 'mindre fleksibilitet blandt personalet'.

Administration og hospitaler vil frem mod et møde 8. marts lægge en plan for, hvordan og hvornår den udskudte aktivitet kan afvikles. Men det er ikke muligt at fastsætte en realistisk tidshorisont, hedder det.

Det er forskelligt, hvordan regionerne opgør antallet af udskudte aktiviteter. Derfor er tal ikke direkte sammenlignelige.

Region Nordjylland bruger begrebet udskudte kontakter til hospital. Det dækker over både behandlinger og operationer, som ikke har fundet sted. Tallet for december 2021 er 25.229. Folk kan indgå i tallene flere gange.

Region Sjælland og Syddanmark har ikke opgørelser over antallet af udskudte operationer og behandlinger.

Ifølge Region Hovedstaden er situationen vidt forskellig inden for de forskellige områder.

- På nogle områder kan vi sende patienter ud i det private, men for andre specialer er det ikke muligt, og ventelisterne vil formentlig strække sig ind i 2023.

- Den ambulante aktivitet forventes generelt afviklet hurtigere end den kirurgiske aktivitet, skriver Region Hovedstaden i en mail til TV 2 Lorry.

Samtlige hospitaler i regionen mangler kapacitet, og de har derfor heller ikke mulighed for at hjælpe hinanden, som de ellers kan under mere normale omstændigheder.

Derfor vil de - når det er muligt - henvise til privat behandling, skriver TV 2 Lorry.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+