Tivoli ændrer rygeregler

Tivolis nye rygeregler er fløjet under radaren - man kan ikke længere bare tænde en smøg hvor som helst

Man kan ikke længere tænde en smøg hvor som helst i Tivoli. Foto: Thomas Borberg
Man kan ikke længere tænde en smøg hvor som helst i Tivoli. Foto: Thomas Borberg

En spadseretur rundt i Tivolis have bliver dette år uden en cigaret i mundvigen.

I forbindelse med den store åbning torsdag 4. april er der nemlig også trådt nye rygeregler i kraft. Hvis man vil nyde et stykke tobak, skal man nu finde en rygezone, hvor der er askebægre til rådighed.

Ifølge Tivoli er beslutningen truffet, fordi kun 23 procent af den danske befolkning ryger. Beslutningen kunne dog med fordel være taget i 2016, hvor blot 21 procent af danskerne røg cigaretter.

Desuden mener de ikke, at man kan byde folk at skulle stå i en kø, hvor nogen ryger.

- Vi tror, at langt de fleste gæster vil være glade for at rygning i Tivoli fremover foregår i afmærkede zoner, så man ikke udsættes for røg ufrivilligt, skriver kommunikationskonsulent Mette Rou Lund i en mail til Ekstra Bladet.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Tivoli: Gæsterne er klar

Kommunikationskonsulent i Tivoli Mette Rou Lund mener ikke, at gæsterne kommer til at savne de gamle rygeregler.

- Der er nok mange gæster, der nyder at sidde udendørs på et af jeres udskænkningsteder med en øl og en cigaret. Er det stadig muligt?

- Rygezonerne ligger forskellige steder, så det er stadig muligt. Der ligger blandt andet en ved Tivoli Foodhalls terrasse og flere andre steder rundt i haven.

- Det lyder, som om at I er ret stolte af jeres nye rygepolitik. Hvorfor har I ikke gjort opmærksom på den med en pressemeddelelse?

- Det tænkte vi egentlig ikke var nødvendigt. Vi ville hellere have fokus på sommersæsonen og vores store åbning forleden.

- Hvad har I lagt til grund for ændringen? Er det bare, at det er et mindretal af danskerne, der ryger?

- Spørgsmålet er noget, vi har diskuteret længe. Men nu mener vi, at Tivolis gæster er klar til at tage næste skridt, for det er ikke flertallet af danskerne, der ryger. Der er både skilte og askebægre i rygezonerne, og man kan selvfølgelig altid spørge en medarbejder, hvis man er i tvivl om, hvor man må ryge.

612 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere