Tivoli-direktør får millioner med ud ad døren

Tivoli-direktør er sikret millioner i fratrædelse

Afgående direktør i Tivoli, Lars Liebst. Arkivfoto: Philip Davali
Afgående direktør i Tivoli, Lars Liebst. Arkivfoto: Philip Davali

Afgående direktør i Tivoli Lars Liebst forlader forlystelsesparken med en solid pose penge, når han stopper.

Det står klart i årsrapporten for 2019, som Tivoli netop har offentliggjort.

Han går ud af 2019 med en løn på 10,8 millioner kroner inklusive en bonus på 5,8 millioner kroner - 1,2 millioner mere end året før - og dertil kommer en fratrædelsesaftale. I årsrapporten lyder det:

'Der er i tillæg til ordinær gage, pension og bonus i 2019 afsat 11,1 mio. kr. til adm. direktør Lars Liebst i forbindelse med hans fratrædelse.'

Resten af ledelsen kan dog også roligt fortsætte et liv på første klasse. Finansdirektør Andreas Morthorst har fået 900.000 kroner mere i regnskabsåret end året før.

De præsterer dog ikke et regnskab, som går frem i forhold til året før. Tværtimod er omsætningen faldet en smule og lander på 1,487 milliarder mod 1,51 milliarder året før.

Og selvom Tivioli reklamerer med et rekordoverskud, bæres det ikke oppe af driftsresulatet, der er faldet fra 131,1 millioner kroner til 85,7 millioner kroner.

Derimod er det salget af TivoliCasino.dk til Danske Spil for 134,5 millioner kroner, der sikrer, at Tivoli lander på et overskud på 167,4 millioner kroner mod 94,2 millioner året før, og at selskabet dermed kan sende en pressemeddelelse ud med rekordresultat.

Tivoli har meddelt, at Susanne Mørch Koch overtager direktørstolen i september i år. Hun kommer fra Danske Spil.

Tivoli ønsker ikke at kommentere på fratrædelsesaftalen. I en kort mail skriver pressechef Torben Plank:

'Tivolis rapporterede resultat før skat udgør 209,1 mio. kr. og er således det bedste rapporterede resultat. Resultatet er påvirket af en række særlige poster - justeret for disse særlige poster – så er resultatet på niveau med rekordåret 2018.'

'Resultatet før renter og skat (EBIT) for 2019 udgør 85,7 mio. kr. mod 131,1 mio. kr. i 2018. EBIT indeholder en række særlige poster, som man er nødt til at justere for, når man skal sammenholder med sidste års resultat.'

'De særlige poster er bl.a. nedskrivninger (jf. note 14 i årsrapporten), fratrædelsesomkostninger i forbindelse med pensionering (jf. note 6 i årsrapporten), omlægning af årskortet til Tivolikort (jf. udmelding i forbindelse med årsrapporten for 2018) og endelig så er TivoliCasino.dk overdraget til Danske Spil, hvilket naturligt gør at indtjeningen falder – men også er årsagen til at Tivoli har fået en stor indtægt.'

Se også: Tivoli-vagter pågreb uskyldige forretningsmænd

Vagthund Her er sommer-kongerne: Stenrige på Djurs, Fårup, Legoland og Tivoli

Liebst kan ifølge kollegaer skælde ud, så man sent glemmer det. Foto: Philip Davali Tæt på Tivolis stenrige topchef: Så hård er han

140 kommentarer
Vis kommentarer