Tjek bogreolen: Harry Potter-bøger kan være guld værd

Gamle Harry Potter-bøger, der samler støv i reolen, kan, hvis det er de rigtige udgaver, byttes til en ny bil eller en rejse jorden rundt

Der er meget at juble over, hvis du har en af de eftertragtede bøger i samlingen. (Foto: Jane Mingay / AP)
Der er meget at juble over, hvis du har en af de eftertragtede bøger i samlingen. (Foto: Jane Mingay / AP)

Harry Potter er blevet et kæmpe brand, og det er nok de færreste, der ikke kender navnet på den lille troldmand, med det karakteristiske ar i panden.

Og selv om den første Harry Potter bog ikke er mere end 19 år gammel, så er der alligevel mange penge at hente, hvis du var tidligt ude og anskaffe dig et eksemplar.

Mange Harry-Potter-fans har nemlig presset priserne i vejret på de tætskrevne sider, og er du indehaver af nogle bestemte engelske udgaver og interesseret i at sælge dem, så har du muligheden for at indkassere et pænt stort beløb, skriver det engelske bog-site Abebooks.

Har du den rigtige udgave af den første bog, Harry Potter og de vises sten, kan du i stedet for de knap 220 sider indkassere en seddelstak, som er omtrent lige så tyk.

Har dit eksemplar nummeret 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 stående på en af de første sider, og står Joanne Rowling som forfatter, kan du godt begynde at drømme stort.

Så kunne det nemlig være en førsteudgave som kun blev trykt i 500 eksemplarer.

300 af dem blev sendt til biblioteker, og derfor er prisen for de resterende skyhøje. Et eksemplar er solgt for omkring 375.000 kroner.

Der er flere engelske udgaver, som er mange penge værd. Du kan se hele listen her.

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere