TJEK din TV-pakke: Så meget stiger prisen

I det nye år bliver det igen dyrere at se tv. Udbyderne skruer nemlig endnu engang prisen op på tv-pakkerne

Du kan godt regne med, at prisen på din tv-pakke vil stige, når du vågner til 2017. Foto: Ole Steen
Du kan godt regne med, at prisen på din tv-pakke vil stige, når du vågner til 2017. Foto: Ole Steen

Er du glad for at zappe mellem tv-kanaler, skal du finde lidt ekstra kroner op af lommerne, når kalenderen viser 2017.

Traditionen tro byder det nye år nemlig på prisstigninger hos de store tv-distributører.

Tjek stigningen på din tv-pakke i bunden af artiklen

Mens Danmarks suverænt største udbyder, YouSee, hæver den månedlige pris med mellem 10 og 15 kroner, når Viasat total-pakken helt op på 26 kroner mere om måneden og Stofa mellem-pakken på 54 kroner.

Synderne er råvarepriserne, siger Jacob Mortensen, direktør for tv og bredbånd i YouSee.

- Det er noget, som sker i markedet generelt, og det er et udtryk for, at vores råvarepriser stiger. Vi har stigende udgifter til ophavsrettigheder og så er der stigende priser på indholdet fra tv-kanalerne, siger han til Ekstra Bladet og tilføjer, at det ikke er en ambition for YouSee med årlige prisstigninger.

Synes du, det er blevet for dyrt at have en tv-pakke?

- Hvis man ser på brugen af tv, er den steget over tid, selvom den er faldet, hvis man har målt tv udelukkende til flow-tv. Og hvis man tager det med ind i betragtningen, så synes jeg ikke, at det er for dyrt, lyder svaret.

- Men det er jo klart, at der er en grænse for, hvor meget man gerne vil betale. Jeg tror, at det er endnu vigtigere, at vi som udbydere formår at flytte os med i bevægelsen fra flow-tv til on demand-tv, tilføjer direktøren.

Se også: Netflix vil lade brugerne downloade film og serier

Streaming overtager
At tv-udbyderne endnu engang skruer op for prisen på deres tv-pakker er dog lidt som at tisse i bukserne, mener TV-ekspert Claus Bülow Christensen, der er udviklingsdirektør i Zibra Digital Media Group.

- De ved, at det er ved at blive lidt koldt med pengene, der forsvinder, så for at få varmen lidt, sætter de prisen op, så de tilbageværende kunder i hvert fald kan bløde lidt mere, siger han.

Tech Stor guide: Sådan skifter du tv-pakken ud med streaming

Men det hjælper ikke i det lange løb, tror udviklingsdirektøren. Flugten fra de regulære tv-pakker har nemlig været støt stigende de seneste par år. Og udviklingen ser ikke ud til at vende foreløbigt.

- Specielt de sidste to år er der rigtig store mængder af befolkningen, som har fået øjnene op for, hvor meget tv-indhold man får for pengene, når man har et abonnement på Netflix og så måske supplerer det med et abonnement på HBO Nordic og måske også med nogle af de lokale tv stationers streamingtjenester, siger han.

Ny digital boks fra YouSee skal gøre det nemmere at opbygge præcis den tv-pakke, du har lyst til at se. (Foto: Jens Dresling) Teknologi - 14. apr. 2016 - kl. 08:43 YouSee klar med ny tv-boks i dag: Kan den få dig til at blive?

Bør forny sig selv
I kroner og ører betyder det, at noget der ligner en halv milliard kroner, stille og roligt er forsvundet fra kabel tv-udbydernes omsætning, vurderer eksperten. Et tab, der både er fra kunder, som helt har opsagt deres abonnement, og dem, der blot nedjusterer, men beholder nyhedskanalerne.

Alligevel er der ikke meget andet, udbyderne kan gøre, end at hæve priserne på tv igen og igen. I hvert fald ikke på kort sigt.

- De kan ikke gøre andet and at sætte prisen op. Og så skal de skynde sig med at genopfinde sig selv, og se om de kan få noget af det tabte marked tilbage, siger han og tilføjer, at flugten formentlig bliver endnu større i 2017.

Se her, hvor meget mere du skal betale for din tv-pakke i 2017.

 

52 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere