Tjek dit postnummer: Bor du i en Død Zone?

Tusinder af danskere venter livsfarligt længe på ambulancen

Har du også oplevet at vente længe på ambulancen ved livstruende sygdom, hører vi meget gerne fra dig. Du kan kontakte journalist Mikkel Ryrsø på  MR@eb.dk.

Ekstra Bladet har på baggrund af vores nationale kortlægning af ambulancers responstider lavet en beregner, så du kan se, hvor længe ambulancen er om at nå frem, hvor du bor.
Se også: De Døde Zoner: Lang ventetid på ambulancen koster liv i landdistrikter
Der kan være forskelle i, hvordan regionerne opgør data og dermed, hvad vores beregner vil vise i dit postnummer og område. I faktaboksen i bunden, kan du læse mere om, hvilke data, beregneren er baseret på.

De Døde Zoner

Ekstra Bladet sætter fokus på sundhedsvæsenet og ulighed i adgangen til hurtig hjælp ved akut sygdom. Har du erfaringer med ambulanceberedskabet, hører vi gerne fra dig. Du kan kontakte journalist Mikkel Ryrsø på MR@eb.dk.

 


Du skal blot skrive dit postnummer nedenfor.

Sådan har vi lavet beregneren

Ekstra Bladet har til beregneren benyttet data over responstider på ambulancer, vi har fået udleveret de fem danske regioner. Regionerne opgør desværre data vidt forskelligt, så der har ikke nødvendigvis været de præcis samme data-variable tilgængelige. Nogen opgør for eksempel kun responstiderne i tidsintervaller, 0-5, 5-10, 10-15 min., og nogle opgiver ikke gennemsnitstider.

Detaljerigdommen i de geografiske områder, responstiderne dækker, varierer også meget. I Region Syddanmark opgiver man for eksempel ikke data på postnummerniveau, som man gør i Region Sjælland, Region Nordjylland og Region Midtjyklland, men kun data på kommuneniveau.

Region Hovedstaden opgør, som den eneste region, kun data på delområder, der dækker adskillige kommuner. Ligeledes opgør de kun data efter mediantider og den såkaldte 90%-percentil. Det betyder med andre ord, at de opgiver den midterste tid for et delområde, altså, at halvdelen af ambulancerne er fremme før og halvdelen efter mediantiden. Den 90-percentil betyder, at 90% af ambulancerne er fremme før denne tid, og 10 procent tager længere.

Region Hovedstaden er inddelt i fem delområder, hvorfor tiderne for postnumre i det samme delområde er ens.

Vi har benyttet den nyeste data tilgængelig, der har indeholdt responstiderne i tidsintervaller for at sikre det bedst mulige sammenligningsgrundlag.

18 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere