Tjekkiet vil forbyde ikke-vaccinerede at deltage i offentlige begivenheder

22.479 personer blev tirsdag testet positive for coronasmitte i Tjekkiet, hvor der indføres nye restriktioner

Andrej Babis, der har indgivet sin opsigelse som premierminister i Tjekkiet, har onsdag løftet sløret for nye coronarestriktioner, der kun gælder ikkevaccinerede. Foto: Michaela Rihova/Ritzau Scanpix
Andrej Babis, der har indgivet sin opsigelse som premierminister i Tjekkiet, har onsdag løftet sløret for nye coronarestriktioner, der kun gælder ikkevaccinerede. Foto: Michaela Rihova/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Tjekkiet vil forbyde folk, der ikke er vaccinerede mod coronavirus eller er tidligere smittet, at deltage i offentlige begivenheder.

Det siger premierminister Andrej Babis onsdag.

Tiltaget ventes at blive godkendt i det tjekkiske parlament torsdag. Det står til at træde i kraft på mandag i næste uge.

Det fremgår ikke umiddelbart, præcis hvilken type arrangementer man holdes ude fra, hvis man ikke er vaccineret eller tidligere smittet. Det fremgår heller ikke, om eksempelvis børn er undtaget forbuddet.

Babis' forslag kommer i kølvandet på stor smittestigning i landet. Tjekkiet, der har knap 11 millioner indbyggere, registrerede tirsdag 22.479 smittede på et døgn. Det svarer til 210 smittede pr. 100.000 indbyggere.

Det var - relativt set - over tre gange så mange smittede som i Danmark.

Her blev 3899 personer tirsdag testet positive for coronavirus, hvilket svarer til knap 67 smittede pr. 100.000 indbyggere.

I Tjekkiet har det indtil videre været nok at fremvise en negativ coronatest, hvis man ikke er vaccineret eller tidligere smittet.

Babis, der er en af Tjekkiets rigeste personer, indgav i sidste uge sin opsigelse som premierminister, efter at han tabte valget i Tjekket 9. oktober. Han bliver dog på posten, indtil en ny regering er på plads.

Den 67-årige premierminister står ikke alene med idéen om at ekskludere ikkevaccinerede for at sætte skub i antallet af coronavaccinationer.

I Østrig blev der mandag således taget hul på en nedlukning, der kun gælder for personer over 12 år, der ikke er vaccineret eller tidligere smittet.

Gruppen vil kun få lov til at forlade hjemmet i forbindelse med visse særlige formål. Det er for eksempel indkøb eller lægebesøg.

Nedlukningen gælder i første omgang i ti dage.

Den vil blive håndhævet med stikprøver. Efter perioden på ti dage vil man evaluere nedlukningen, har sundhedsminister Wolfgang Mückstein oplyst.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

I Danmark understregede sundhedsminister Magnus Heunicke for nyligt, at vaccinerne er frivillige, mens Mette Frederiksen skruede bissen på over for de uvaccinerede.

I Danmark understregede sundhedsminister Magnus Heunicke for nyligt, at vaccinerne er frivillige, mens Mette Frederiksen skruede bissen på over for de uvaccinerede.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time