Tjener 20.865 kroner om måneden og klar til storstrejke: Her er Louises skrækscenarie

Det vil få store konsekvenser, hvis landet bliver ramt af storstrejke, lyder det fra sosu'en Louise og pædagogen Tanja. De tjener før pension under 30.000 kroner om måneden og kræver mere i løn og bedre vilkår

Tanja Haraldsborg er enig med sine kollegaer om, at nu må de offentlige blive belønnet for deres indsats. Foto: Linda Johansen
Tanja Haraldsborg er enig med sine kollegaer om, at nu må de offentlige blive belønnet for deres indsats. Foto: Linda Johansen

Ældre og svagelige, som må vente med at blive samlet op, indtil sosu'erne er færdige med frokostpausen.

Det skrækbillede tegner en sosu-assistent af, hvordan virkeligheden kan komme til at se ud, hvis de offentligt ansatte ved de igangværende overenskomstforhandlinger ikke bliver behandlet ordentligt.

Vuggestuepædagogen er ikke alene bekymret for sin og sine kollegers arbejds- og lønforhold, men også for hvad en storkonflikt kan betyde for hendes fødsel om ikke lang tid.

Louise og Tanja står fast på, at 'nok er nok' - de er klar til at trykke på strejkeknappen:

Fotocollage: Ekstra Bladet Politik Mulig storkonflikt: Se 18 offentligt ansattes lønsedler

Louise Sørensen, 36 år, Odense

Foto: Tim Kildeborg Jensen
Foto: Tim Kildeborg Jensen

- Jeg tænker ærlig talt ikke, der er nogen i Danmark, der synes, det vil være fedt, at deres pårørende ikke får hjælp en halv time, fordi jeg skal stemple ud og holde en halv times pause, siger Louise Sørensen, som er klar til at nedlægge arbejdet, hvis ikke hun og hendes kolleger får deres vilje.

- Hvis ikke, de er villige til at give os noget mere i lønningsposen og tager vores pause, så må vi gå hele vejen, siger kvinden, som i forvejen ligger i den lave ende af lønskalaen for offentligt ansatte.

Hun tjener 20.865 kroner om måneden før pension:

- Det er i forvejen næsten ingenting. Vi, som arbejder søgnehelligdage og alle dage på året, skal ikke være dem, der får mindst i løn.

Noget af det, Louise Sørensen frygter, er at hendes arbejdsgiverbetalte frokostpause ryger. Frygten bunder i, at Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet i oktober meldte ud, at den betragter spisepausen som et personalegode, og at det derfor er op til arbejdsgiverne selv, om de vil lade spisepauser være lønnede eller ej.

Louise Sørensen er kommunalt ansat, men hendes fagforening, FOA, har ladet forstå, at hvis først man i statsligt regi lader frokostpausen ryge, så kan det hurtigt ske i kommuner og regioner også:

- I forvejen er frokostpausen ikke bindende, for kommer der et nødkald, hvor der ligger en dame, der er faldet eller fået et ildebefindende, så skal vi rejse os med det samme og handle.

Det vil ændre sig, hvis den betalte pause ryger:

- Så har vi krav på en halv times uafbrudt pause. Dvs. at selv om der kommer et nødopkald, så må vi sige 'ærgerligt, I må vente en halv time. Så må du ligge en halv time mere på gulvet'. Det er uværdigt for alle parter. Det kan vi som medarbejdere heller ikke holde til. Vi arbejder med mennesker. Det er uværdigt for alle parter, at de vil tage det såkaldte gode fra os, siger sosu-assistenten, som tilføjer, at der sniger sig masser af arbejde ind i de nuværende frokostpauser.

- Vi dokumenterer i vores pauser, vi snakker fagligt osv. De kan sagtens rejse sig på Christiansborg og sige: 'Nu holder vi en halv times frokostpause'. I den halve time sker der nok ikke noget livsnødvendigt. Men det er noget helt andet at arbejde med mennesker

Går sosu-assistenterne hjem fra arbejde, vil der blive igangsat et nødberedskab.

- Der vil blive givet medicin og mad, men de ældre og svagelige får ikke bad eller rengøring. Det er de banale ting, man har krav på i hverdagen, som slækkes på. Det bliver ikke livsfarligt for nogen, men uværdigt, siger Louise Sørensen, som står fast og sammen med sine kolleger og siger, at:

- Nok er nok.

Bliver storkonflikten til virkelighed, bliver hun også ramt på hjemmefronten. Hendes to børn går i skole og risikerer ikke at kunne få undervisning.

- Så vi bliver rigtig ramt, fortæller kvinden, hvis mand er privatansat.

Louise Sørensen tjener:

Månedsløn u. pension: 20.865 kr.

Timeløn u. pension: 150 kr.

Pension på en måned: 2561 kr.

Arbejdsgivers pensionsbidrag: 12,6 pct.

Eget pensionsbidrag: 0 pct.

Udbetalt: 15.081 kr.

Louise arbejder i gennemsnit 35 timer om ugen.

Se lønsedlen i høj opløsning.

Tanja Haraldsborg, 32 år, Valby

Foto: Linda Johansen
Foto: Linda Johansen

- Havde jeg ikke været på barsel nu, ville jeg have stået med en sovepose i hånden og støttet mine kolleger. Jeg får alt for lidt løn i forhold til, hvor meget jeg laver, fortæller den uddannede pædagog, Tanja Haraldsborg, som til dagligt arbejder i vuggestuen i Børnehuset Sluseholmen.

Hun tjener 26.561 kroner om måneden.

Kvinden er højgravid, og selv om hun ikke selv vil være at finde blandt det strejkende folk, er hun ikke villig til at finde sig i hvad som helst:

- Jeg synes hellere, som en på Facebook foreslog, at først kan vores politikere, konsulenter og chefer strejke i 30 dage, og derefter kan vores sosu-assistenter, politibetjente, pædagoger, vejarbejdere, sygeplejersker og lærere gøre det samme. Og til sidst aftaler vi løn- og arbejdsvilkår på baggrund af en vurdering af, hvem der var mest savnet.

Tanja Haraldsborgs børns far er privatansat diplomingeniør og tjener over 10.000 kroner mere om måneden.

- Han kæmper i øjeblikket med nogle emhætter, der larmer mere, end de må. Han har et kæmpe ansvar, men afholder ham i principppet ikke fra at gå hjem klokken 16.00. Når man arbejder med levende mennesker, kan man bare ikke gå.

Tanja Haraldsborg erkender, at hun sætter pris på de eksempelvis otte ugers betalt barsel før fødslen, betalte sygedage og barnets sygedage, hun får som offentligt ansat, men:

- Det provokerer mig alligevel, at politikerne tilsyneladende ikke værdsætter de arbejdstimer, vi har på gulvet.

Tanja Haraldsborg tilføjer, at hun i høj grad vil kunne mærke en storkonflikt på sin egen økonomi:

- Som jeg læser det, vil jeg så ikke få penge fra min arbejdsgiver under barsel, men i stedet barselsdagpenge og dermed en langt lavere sats. Så kommer der noget konfliktstøtte fra fagforeningen, men det er langtfra den løn, jeg i forvejen synes er for lav, fortæller kvinden, som skal føde sit tredje barn - en pige.

Fødslen kan overenskomstforhandlingerne også få indflydelse på. Går forhandlingerne med regionerne galt, vil der pr. 1. april mangle jordemødre på hospitalerne.

- Jeg er sat til at føde i slutningen af marts, men går jeg over tid, kan det selvfølgelig få betydning for min fødsel.

Tanja Haraldsborg tjener:

Månedsløn u. pension: 26.561 kr.

Timeløn u. pension: 175 kr.

Pension på en måned: 3400 kr.

Arbejdsgivers pensionsbidrag: 13,14 pct.

Eget pensionsbidrag: 0 pct.

Udbetalt: 18.244 kr.

NB! Tanja arbejder 35 timer om ugen. Det svarer til 152 timer om måneden

 Arbejdsmarkedsforsker Bent Greve giver et overblik over forhandlingerne.

Se lønsedlen i høj opløsning.

951 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere