ALEXANDRIA (Ekstra Bladet):
- Ingen har nogensinde mistet livet i min båd, proklamerer Khamiz.
Han er en 32-årig egypter med gule tænder, er stolt bærer af titlen som menneskesmugler og en pengepung spækket med dollars. Rigtig mange dollars.
Khamiz er ikke hans rigtige navn, da han ønsker at være anonym. Han er efterlyst af politiet, forklarer egypteren med en smøg svingende mellem hans hårdhudede fingre. Hans navn er dog avisen bekendt.
Kyniske, kaldes de ofte. Dem, der tjener penge på at fragte flygtninge i overfyldte både over Middelhavet, mens de er ligeglade med sikkerhed og menneskeliv. Khamiz bryder sig ikke om det. Han er ikke en hjerteløs smugler, fastslår han. Han sørger altid for, at de kommer frem i sikkerhed, lyder det, uden at Ekstra Bladet på nogen måde kan efterprøve sandheden af hans udsagn.
Faktum er, at i starten af juni har over 60.000 mennesker nået Italien gennem Middelhavsruten fra Nordafrika på årets første fem måneder. Imens er antallet, der formodes forsvundne eller dræbte steget til over 1500 ifølge tal fra International Organization of Migration, som overvåger flygtninge- og migrationsstrømmen til Europa.
Artiklen fortsætter under billedet...
Smugler hash, heroin og mennesker
Khamiz ser sig selv som en mand, der hjælper folk i nød. Det er de andre menneskesmuglere, der giver branchen et dårligt navn, mener han. Det er for at forbedre sit eget image, han er gået med til at mødes.
- De fylder bådene med for mange mennesker, 400, 500, 600 putter de om bord på en båd som den der, siger han, peger på en mellemstor træbåd, der ligger strandet 100 meter væk, og forklarer, at den højst kan tage 150.
Khamiz startede som smugler, da han var 18 år gammel. Hans far var en meget fattig fisker, og ligesådan var han selv endt. En dag blev han kontaktet af en mand, der ville have ham til at bruge fiskerbåden til at fragte cigaretter fra Grækenland til Egypten.
Senere udviklede det sig til narko.
- Pengene blev hurtigt større. Jeg ville gerne lave noget endnu vildere, så hvis jeg blev fanget, var det værd at blive fanget for.
Som 24-årig blev han sin egen boss. Forretningen blev udvidet med flygtninge og migranter, som han smuglede fra Tunesien, Libyen og Egypten, forklarer Khamiz.
Artiklen fortsætter under billedet...
I sin fattige barndom drømte han om at blive en rig mand, der kunne give sine egne børn et bedre liv. Nu, hvor han har penge nok til resten af hans liv, er det spændingen og magten, der får ham til at fortsætte.
Han kan godt lide at fremstå som en stor mand. Under interviewet spørger han blandt andet Ekstra Bladets udsendte, om han er skræmmende, eller om hans evner undervurderes.
- Jeg har et stort og stærkt netværk både her og i Europa. Jeg kan finde ud af alt om dig ved bare et enkelt opkald.
Afrikanerne er nederst
Fra forår til efterår foretager Khamiz over ti smuglerture. Med 150 mennesker ombord til en gennemsnitlig pris på 2000 dollars per person, giver det mange millioner i omsætning hvert år.
Han ser sig selv som en barmhjertig mand, der dog har sin egen måde hvorpå han inddeler de trængende i prisklasser.
De billigste er hans landsmænd. Den anden er syrere, irakere og yemenitter, som ifølge Khamiz har flere penge og kan vælge andre smuglere i andre lande, mens den tredje og dyrere gruppe er afrikanerne. Afrikanerne ses som nederst i hierakiet.
Betyder det ikke noget for dig, at du risikerer andre menneskers liv?
- Når det handler om menneskesmugling, går jeg ikke op i kvantiteten, men kvaliteten, siger han og hentyder til, at han ifølge ham selv ikke putter for mange mennesker i båden og behandler dem godt under turen.
- Men når jeg hører om kæntringer, så føler jeg ikke noget. For mig er det hverdag, for vi lever ved vandet. Mennesker bliver født, mennesker lever, og mennesker dør. Det er livet.
Og han har heller ikke tænkt sig at stoppe forretningen.
- Jeg er afhængig af eventyret og spændingen og det at bryde loven. Men jeg er ikke en kriminel. Kun Gud kan dømme mig.
Khamiz' telefon ringer. Det er højsæson, og han er i gang med at organisere den næste fragt af mennesker til Europa.
Artiklen fortsætter under billedet...
Syriske flygtninge: - Vi er ikke andet end penge for dem
Klemt inde i en lille, bitte toværelses lejlighed i 6th of October Town, en forstad til Alexandria, er fire unge syrere. 28-årige Kinan Nabil, hans fætter den 23-årige Tarek Gamal og 24-årige Omar El Khateb har alle prøvet at flygte fra Egypten flere gange, mens den unge 19-årige Ramez Sawan har prøvet hele ti gange.
- Her har vi ingenting. Nogle steder (hvor vi arbejder, red.) får vi halvanden dollar om dagen (10 kroner, red.), hvis vi overhovedet kan få et arbejde, fortæller Ramez.
Kinan flygtede i starten af borgerkrigen og har både været en tur gennem Libanon, Yemen, Djibouti og Sudan. Tarek flygtede i 2013, mens Ramez og Omar tog afsted i 2016. De tog alle turen gennem Sudan, inden de betalte penge under bordet til en grænsebetjent for at slippe ind i Egypten.
Alle pengene, de tjener, går til at købe mad og betale den månedlige husleje på 680 egyptiske pund (252 kroner, red.). Penge til flugten låner de.
- Vi bliver behandlet som penge. Når vi skulle ombord på båden, talte smuglerne os som 2000 dollars, 4000 dollars, 6000 dollars, fortæller Kinan og viser med armene, hvordan smuglerne talte hvor mange dollars, der gik ombord på båden.
- Vi er ikke længere mennesker, siger Omar, mens Kinan bryder ind igen:
- Vi skulle sove som dyr i en lagerbygning. Folk drak af toiletterne for at få vand, og ombord på båden fik vi ikke andet end dadler og vand i 12 dage.
For Omar, Kinan og Tarek er den eneste mulighed at tage tilbage til Syrien, hvis ikke det kan lykkes dem at flygte fra Egypten.
- Hvis ikke jeg kan komme væk, tager jeg livet af mig selv, siger Ramez og laver en knivbevægelse over sin hals.
Artiklen fortsætter under billedet...
Sådan foregår det
- Alle kender en smugler eller kender en, der kan formidle kontakt til en.
- Derefter venter flygtningen på at blive ringet op. Det kan tage alt fra en dag til flere uger.
- Her bliver man samlet op i en bus, som derefter kører rundt og samler andre op. Nogle smuglere kører bussen rundt i timevis, og hvis der meldes fri bane, sættes alle af ved vandet. Ellers bliver man kørt tilbage igen. Andre smuglere bringer massevis af mennesker til lagerhuse eller lejligheder, hvor de opholder sig under kummerlige forhold, indtil de kan tage afsted.
- Når de sættes af på stranden, løber de ud til en bå. Denne båd sejler alle ud til en større én, som så bliver fyldt op..
- Båden sejles ud i internationalt farvand, hvor et skib venter på at få dem overført og tage dem til Europa.
- Fanger myndighederne dem, bliver de sat i detentionen i et par uger.
- Smuglerne kommunikerer ved hjælp af tal på sms, da de ofte ikke taler hinandens sprog. Koden '123 til 134' betyder eksempelvis 'fra Egypten til Italien'.
- Er der stadig flygtninge 'på lager' sidst på året, samler andre smuglere dem ind og gør et sidste forsøg med at sejle dem over.
- Betalingen gives til en betroet tredjemand i afgangslandet, som frigiver pengene til smugleren, hvis man melder sig sikkert ankommet. Ellers bliver de givet tilbage til flygtningen.
Kilde: Khamiz/Mohamed al-Kashef, migrations-researcher og jurist i Alexandria
Smuglerens prisliste
- Egyptere, over 18 år: 1000-1500 dollars (6600-10000 kroner)
- Egyptere, under 18 år: 2000-3000 dollars (13000-20000 kroner)
- Syrere, irakere og yemenitter: 2000-2500 dollars (13000-16500 kroner)
- Afrikanere: 3000 dollars (20000 kroner)
Mindreårige egyptere koster mere end de myndige, da smuglerne også ordner deres papirer, så de ikke bliver deporteret.
Priserne er fordoblet i takt med devalueringen af Egyptens valuta.
Jagten på smuglerne intensiveres i Egypten
Myndighederne i landet har optrappet sin jagt på smuglerne og de desperate flygtninge, der drømmer om et bedre liv i Europa. Det er sket, efter hundredvis mistede livet, da en smuglerbåd med mellem 450 og 600 flygtninge ombord kæntrede ud for Rosetta den 22. september sidste år.
Ifølge Frontex, det europæiske grænseagentur, prøver flere og flere flygtninge og migranter at nå Europa via Middelhavet. Det skyldes især en stigning af Egyptere, der forsøger at undslippe den triste situation i deres hjemland,
250.000 flygtninge er registreret hos UNHCR i Egypten, mens flere millioner anslås at opholde sig under radaren efter årrækker af tilflugt til landet.
