To-årig sælger sine malerier for helt op til 10.000 kroner

Lille to-årige Lola udstiller netop nu sine malerier på et galleri i New York - se dem her

1000 dollars værd? Se mere til Lolas kunst her. Video: Reuters

Hun går måske stadig med ble, og hun kender ikke sin ABC endnu, men det kun to-årige vidunderbarn Lola har allerede fået masser af opmærksomhed og tjent tusindvis af dollars på kunstscenen i New York.

Lucille Javier, der er mor til den to-årige Lola June, fortæller, at hun ikke havde nogen anelse om, at hendes datters klatmalerier pludselig ville blive penge værd. Og mor Julie indrømmer, at hun helt sikkert tidligere har smidt nogen af sin datters malerier ud.

Det skriver flere medier heriblandt Good Morning America,  og ABC News

Lola's store evner for at sætte interessante farver sammen og skabe komposition i sine billeder blev opdaget af en af Lucille Javiers venner, der viste nogle af Lolas malerier til galleri-ejeren Anita Dunst, der er ejer af galleriet Chashama Gallery i New York. Durst sagde allerede fra starten, at hun var sikker på, at Lolas kunstmalerier sagtens kunne sælges.

Og det blev bevist i marts måned, hvor Lola havde sin helt egen udstilling på galleriet, der havde fået titlen 'Hope'.

(artiklen fortsætter under billedet)

Kuratoren på Lolas udstilling, Pajtim Osmanaj, udtalte sig før udstillingen på sin Instagram, hvor han forklarede, hvor ren og simpel kunst kan være:

'Jeg tror, at det ikke altid er nødvendigt at have mange års erfaring for at skabe. Med Lolas kunst vil jeg skabe en udstilling, der får folk til at spørge sig selv og tænke over forskellen mellem en mesterlig kunstmaler og et lille barn'.

Galleri-ejer Anita Dunst har også været tilfreds med Lolas udstilling:

'Jeg beundrer hendes penselstrøg og den måde hun sammensætter sine farver. Det er helt unikt, fortæller Anita Dunst og tilføjer:

'Folk har kimet os ned for at købe hendes malerier, og flere stjerner har også købt hendes kunst, forklarer Anita Dunst, der fortæller, at nogle af Lolas malerier er solgt for beløb helt op til 10.000 kroner.

29 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere