To dage efter cannabis blev lovligt - nu er Canada ved at løbe tør for hash

Natten til onsdag blev det lovligt at købe cannabis i Canada. Nu kan butikkerne ikke følge med mere

Flere hundrede mennesker stod i kø for at købe marijuana, så snart det blev lovligt. (Video: AP/Newsflare)

Én time gik der fra det natten til onsdag blev lovligt at købe og indtage hash i Canada til den første bøde blev uddelt til en påvirket bilist.

Og to dage skulle der gå, før landet nu så småt er ved at være tørlagt for legal cannabis.

Det skriver blandt andre canadiske CBC og AFP.

Ian Power står forrest i køen til cannabis-butikken Tweed i St. Johns for at købe lovlig hash. (Foto: AP) Samfund - 17. okt. 2018 - kl. 05:20 Historisk: Canadiere i kø til lovlig cannabis

Både onsdag og torsdag var køerne lange i landets cannabis-butikker, og flere steder meldes om udsolgt allerede på andendagen.

'Vi sang, vi grinte'
Blandt de glade kunder, det lykkedes for at komme ind i en af butikkerne og købe noget cannabis, var 41-årige Genevieve Despres.

- Jeg ryger ikke normalt, men eftersom det var en historisk dag for Canada, tænkte jeg, at jeg ville prøve, siger hun til AFP. Hun beskriver desuden, at stemningen uden for butikken i den lange kø var ’super venlig, vi sang, vi grinte, jeg fik nye venner'.

Se også: Canadiske hashkøbere strømmer til butikkerne

Også 30-årige Alexandre er blandt de tilfredse borgere, selvom det ikke engang lykkedes ham at få fat på noget cannabis efter en hel lang dag i kø.

- Det var et helvede. Det var koldt. Men vi havde en sjov dag alligevel, snakkede med hinanden i mængden og delte joints, siger han.

Fra 25 til 94 kroner grammet
Men selvom kunderne generelt virker tilfredse med den nylige legalisering, har mere negative røster påpeget, at priserne er en del højere end de 6,79 canadiske dollars (omkring 34 kroner), et gram hash førhen kunne koste på gaden. I butikkerne spænder priserne fra 5,25 canadiske dollars (25 kroner) per gram i Quebec og helt op til 18,99 canadiske dollars – svarende til 94 kroner – i Saskatchewan.

Se også: Cannabis lovliggjort i Canada - en time efter blev bilist knaldet

Allerede i løbet af de første par timer af onsdagen blev der registreret 38.000 salg, mens salget i nabobyen Quebec var på 42.000, når man lægger onlinesalg sammen med handlen i butikkerne.

Det er kommet stærkt bag på den canadiske regering, som fortæller, at det i høj grad overgår, hvad de havde forudsagt. I en pressemeddelelse skriver regeringens forhandler i Quebec, at det har været ’svært at forudsige antallet af salg… på grund af manglende data fra en sektor, der stadig var ulovlig for 48 timer siden.

135 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere