To elever i 2. klasse smittet med covid-19

På Lundergårdskolen i Hjørring er to 2. klasser blevet sendt hjem, efter en elev i hver klasse har fået konstateret covid-19

Coronatest i Fælledparken - sådan foregår det. Video: Emma Svendsen

Hvad der startede som Danmarks corona-kæledægge, er nu endt som det stik modsatte, da der endnu engang er blevet konstateret smitte med coronavirus i Hjørring.

Det drejer sig om to elever på Lundergårdskolen i Hjørring, der har fået konstateret covid-19.

- Det er rigtigt, at vi har fået konstateret to tilfælde af covid-19 i to 2. klasser.

- De to elever går i hver deres klasse, fortæller skoledistriktsleder Michael Harritslev til Ekstra Bladet.

Skolen er dermed endnu et offer for virussen i Hjørring, der de seneste dage er blevet ramt af flere positive covid-19 tests.

Et plejehjem og flere skoler har også været ramt.

Nu sendes de to klasser, som eleverne har gået i, hjem på sommerferie for i år.

- Nu har vi skrevet og ringet til forældrene, at de gerne må komme og hente deres børn.

- Der er slet ingen panik. Vi følger alle retningslinjer udstukket af myndighederne, og børnene er skærmet godt væk fra de andre og befinder sig lige nu udenfor under ordentlige rammer, beroliger skoledistriktsleder Michael Harritslev.

Tilfælde af covid-19 i Nordjylland

Seneste udvikling:

2 elever smittet med covid-19

- To elever i hver deres 2. klasse er blevet konstateret positive for covid-19. De to pågældende klasser er blevet sendt hjem.

33 smittede på Vendelbocentret (Plejehjem red.) i Sindal.

- 14 beboere og 19 ansatte er blevet konstateret smittede med covid-19.

En elev på Højrene Skole i Hjørring smittet

- Klassen den pågældende elev går i er alle blevet sendt hjem. Derudover er tre lærere også blev hjemsendt.

To børn på Bagterpskolen i Hjørring smittet

- Et barn i henholdsvis 0. og 3. klasse konstateret smittet med covid-19. Begge klasser plus lærere sendt hjem.

To klasser på Frederikshavn Privatskole sendt hjem

- To elever fra henholdsvis 7. og 9. klasse har en mor, der er blevet konstateret smittet med covid-19. Disse klasser er sendt hjem for en sikkerheds skyld.

Elever fra 12 klasser sendt hjem efter enkelt dreng fik konstateret covid-19

- En 7. klasses elev fra Frederikshavn Privatskole blev mandag konstateret smittet med covid-19. Weekenden inden havde han spillet fodbold med sit u14-hold. Hele hans hold blev mandag hjemsendt for at være på den sikre side. Der er tale om 12 forskellige klasser i årgangene 5. til 8. klasse.

152 kommentarer
Vis kommentarer