To fyret: Lille pige fik tapet sine sko fast i vuggestuen

Den 17 måneder gamle pige fik tapet sine sko fast til fødderne i vuggestuen og havde efterfølgende blå mærker og hævelser i fødderne

Den kun 17 måneder lille pige fik tapet sine sko fast til fødderne. Hun fik blå mærker og hævelser. (Foto: Jessica Hayes/Facebook)
Den kun 17 måneder lille pige fik tapet sine sko fast til fødderne. Hun fik blå mærker og hævelser. (Foto: Jessica Hayes/Facebook)

En lille pige på kun 17 måneder havde store smerter i fødderne, da hendes mor Jessica Hayes for nylig hentede hende i vuggestuen Pleasant Hill Day Care i byen Elkin i North Carolina i USA. Jessica Hayes blev både vred og fortørnet, da hun opdagede grunden til sin datters smerter. Den lille pige havde nemlig fået tapet sine sko fast til fødderne, hvilket havde forårsaget både blå mærker og hævelser i den lille piges fødder.

To ansatte fra vuggestuen er nu fyret for at have tapet den lille piges sko meget stramt op.

Det skriver flere medier heriblandt Newsweek og New York Post

Jessica Haeys blev så vred over den behandling hendes datter havde fået, at hun den 16. maj lagde et opslag ud på Facebook med billeder af de skader, hendes datter havde fået af den grove behandling.

Til billederne skrev Jessica:

'Er der nogen af jer, der ser et problem med det her? Eller er jeg den eneste?'.

Og i et opfølgende opslag på facebook uddybede Jessica med blandt andre følgende ord:

'Jeg er forfærdet over, at det her skete for mit barn, fordi nogen åbenbart har været irriteret over, at hun lige har lært at tage sko af og på. Det var i øvrigt ikke kun hendes sko, der blev tapet fast. Tapen var også lagt rundt om hendes ankel', skrev Jessica og tilføjede:

'Ja, det sårer mig og har ødelagt min tillid, når jeg selv har haft tillid til to personer, der har været sammen med min datter, siden hun var seks uger gammel. Og så kommer jeg ind og ser, at hendes sko er tapet fast til fødderne og til hendes ankel. Tapen var på så længe og var sat så stramt på, at det efterlod blå mærker og hævelser på min datters fødder'.

Her kan man se de blå mærker og hævelser på den lille piges fod. (Foto: Jessica Hayes/Facebook)
Her kan man se de blå mærker og hævelser på den lille piges fod. (Foto: Jessica Hayes/Facebook)
 

Direktøren for vuggestuen, Maehsell Marley fortæller, at man har gennemset overvågnings-kameraer og efterfølgende fyret de to ansvarlige. Vuggestuen har også udsendt følgende udtalelse til pressen:

- Pleasant Hill Day Care hverken tolererer eller tillader nogen form for handling eller opførsel, der kan skade et barn.

Ifølge tv-stationen WXII fik et andet barn også bundet sine sko fast med tape omkring samme tidspunkt.

Tapen var også bundet stramt omkring pigens ankel. (Foto: Jessica Hayes/Facebook)
Tapen var også bundet stramt omkring pigens ankel. (Foto: Jessica Hayes/Facebook)

Mærker og hævelser og store smerter. (foto: Jessica Hayes/Facebook)
Mærker og hævelser og store smerter. (foto: Jessica Hayes/Facebook)
 

1 af 4 Her kan man se de blå mærker og hævelser på den lille piges fod. (Foto: Jessica Hayes/Facebook)
2 af 4 Tapen var også bundet stramt omkring pigens ankel. (Foto: Jessica Hayes/Facebook)
3 af 4 Mærker og hævelser og store smerter. (foto: Jessica Hayes/Facebook)
4 af 4 Den kun 17 måneder lille pige fik tapet sine sko fast til fødderne. Hun fik blå mærker og hævelser. (Foto: Jessica Hayes/Facebook)
229 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere