To giraffer dræbt af lynnedslag

Girafferne Lily og Jioni døde på stedet, da de i en safaripark i Florida blev ramt af voldsomme lyn

To giraffer i naturen - dog ikke de to, der blev dræbt af lyn. Modelfoto
To giraffer i naturen - dog ikke de to, der blev dræbt af lyn. Modelfoto

Safari-parken Lion Country Safari bekræftede i går på Facebook, at to af deres giraffer blev dræbt i forbindelse med voldsomme lynnedslag i sidste måned.

Girafferne blev ramt af kraftige lyn 3. maj, da et voldsomt tordenvejr drev ind over safari-parken Lion Country Safari i Loxahatchee i Florida, mens girafferne var ude i et stort naturområde i safari-parken.

Det skriver flere medier, heriblandt CNN 

De voldsomme dødsfald blev ikke offentliggjort i starten af maj måned, fordi personalet i safari-parken var i stor sorg. Men også fordi girafferne efterfølgende gennemgik en patologisk test, så eksperter kunne undersøge, hvordan lynnedslagene havde påvirket deres kroppe.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I opslaget på Facebook skriver Lion Country Safari blandt andet følgende om dødsfaldene:

'Med stor sorg oplyser vi nu, at to af vores giraffer er blevet dræbt på grund af lynnedslag. Lily og Jioni var ude på et stort græsområde, da et voldsomt tordenvejr pludselig udviklede sig for seks uger siden. Den efterfølgende patologiske test har bekræftet, at de døde på grund af lynnedslag. Og det kan i øvrigt oplyses, at de døde på stedet', skriver Lion Country Safari og fortsætter:

'Girafferne har adgang til flere steder, hvor de kan søge ly i safari-parken, hvis de vælger at bruge dem. Men det gjorde de ikke. Dyrepasserne og hele vores team er selvfølgelig knuste over dette pludselige og tragiske tab. Vi vil fortsætte med at sørge over disse to utrolige og kærlige samt karismatiske giraffer. De er stærkt savnede.'

73 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere