Annonce:
Annonce:

To ledere i politiet sigtes i Tibet-sagen

I retsmøde i Københavns Byret skal to politifolk have løjet om indsatsen under besøg af Kinas præsident

Politiet fjernede flag og betalte for rengøring af grafitti, da Kinas præsident var på besøg i 2012 (Foto: Michael Stub)
Politiet fjernede flag og betalte for rengøring af grafitti, da Kinas præsident var på besøg i 2012 (Foto: Michael Stub)
Annonce:
Følg Samfund

To politifolk er blevet sigtet i Tibet-sagen. De mistænkes for at have løjet i retten.

De to mænd er henholdsvis vicepolitiinspektør og politikommissær.

Sigtelserne er rejst af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), kort tid før Tibet-kommissionen indleder sine afhøringer.

Det er godt et år siden, at de to politifolk blev anmeldt til politiklagemyndigheden.

Årsagen var, at det var blevet afsløret, at Københavns Politi havde forsøgt at skjule Tibet-flag for den kinesiske præsident under et besøg i 2012.

I lang tid havde politiet ellers afvist, at der var instrukser om at gribe ind over for demonstranters ytringsfrihed og forsamlingsfrihed.

Men sidste efterår dukkede pludselig en såkaldt operationsbefaling op. Og den viste, at politiet faktisk havde planlagt at gribe ind mod borgere, der viftede med Tibets flag.

Annonce:

Tibet-sagen: Københavns Politi fik ISS til at fjerne graffiti og kridt inden Kina-besøg

Sigtelserne drejer sig om, hvad der blev sagt i en retssag, som flere aktivister har rejst mod Københavns Politi.

I retten bedyrede de to politiledere, at der ikke var instrukser om at gribe ind.

Men nu er de altså sigtet for at have løjet i retten ved et retsmøde 22. august 2013.

For eksempel citeres vicepolitiinspektøren i retsbogen for dette: 'Der var ikke nogen instrukser fra overordnet side om, at personer, der stod med tibetanske flag, skulle fratages disse.'

Efterlyser svar om involvering i Tibet-sag

Og politikommissæren sagde, at der så vidt han huskede 'ikke var særlige hensyn eller instrukser, der skulle tages højde for i forbindelse med dette statsbesøg.'

Sidstnævnte vil i øvrigt blive afhørt på fredag i Tibet-kommissionen.

Den skal forsøge at afdække, hvordan det gik til, at politiet besluttede at begrænse borgeres ytrings- og forsamlingsfrihed.

Annonce:

Flere tidligere ministre, en stribe embedsmænd fra blandt andet Udenrigsministeriet og politiet skal afhøres.

Derimod har politiklagemyndigheden besluttet ikke at rejse sigtelse på grund af en anmeldelse, som politidirektør Thorkild Fogde indgav i oktober sidste år.

Den handler om, at der skal være sket tjenestemisbrug, fordi Folketinget blev ført bag lyset om politiets indsats ved tre kinesiske statsbesøg.

- Vi mangler endnu at foretage 15-20 afhøringer, siger direktør Kirsten Dyrman i politiklagemyndigheden.

Indtil nu er cirka 400 mennesker blevet afhørt.

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: