To medlemmer af Pussy Riot har fået asyl i Sverige

Luisine Djanjan og Aleksej Knedljakovskij fra det feministiske punkrockband har fået asyl, oplyser SVT.

Pussy Riot besøgte Folkemødet på Bornholm i 2016. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Pussy Riot besøgte Folkemødet på Bornholm i 2016. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

To medlemmer af den Putin-kritiske russiske performancegruppe Pussy Riot har fået asyl i Sverige, oplyser svensk tv ifølge TT.

Luisine Djanjan og Aleksej Knedljakovskij fra det feministiske punkrockband søgte om asyl i Sverige i 2017. I december sidste år meddelte den svenske udlændingestyrelse, Migrationsverket, at de havde fået afslag på deres ansøgninger.

Men ifølge SVT har de fået medhold i en ankesag.

- Artisterne har fået medhold ved Migrationsdomstolen. Dette indebærer, at de får beskyttelse i Sverige, skriver SVT Kulturnyheterna.

- Jeg er glad for, at mine børn kommer til at vokse op i tryghed - særligt med tanke på udviklingen i mit hjemland, siger Luisine Djanyan til SVT Kulturnyheterna.

Performance-kollektivet blev verdensberømt i 2012, da tre af medlemmerne blev dømt til to år i straffelejr for en happening i en ortodoks kirke.

Det var ment som en protest mod præsident Putin og hans regime.

Pussy Riot gennemførte også en happening under vinter-OL i den russiske by Sotji i 2014. Det betød, at Lusine Djanyan mistede sit job som lektor på universitetet i Krasnodar, har hun selv fortalt.

42 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere