Dansk Supermarked Group, der ejer kæder som Netto, Føtex og Bilka, vil fremover investere to milliarder kroner om året i nye butikker, renovering og e-handel.
Det kom frem her til morgen i forbindelse med offentliggørelsen af 2015-regnskabet, der viste en omsætning på 57,5 milliarder kroner og et resultat på 1,7 milliarder kroner.
- Forventningen til 2016 er, at vi fortsat kan outperforme markedsvæksten indenfor e-commerce og udvide forretningen yderligere inden for vores traditionelle forretningsområder. Ikke mindst i kraft af det ambitiøse investeringsspor, skriver administrerende direktør Per Bank i regnskabet.
I 2016 vil der alene i Danmark blive investeret en milliard kroner.
Dansk Supermarked vil investere milliarder i butikker
Her er planerne
Men hvad kan kunderne så helt konkret forvente?
- Investeringerne vil gå til 'nye butikker, renovering af eksisterende samt yderligere udvikling af virksomhedens e-commerce platforme'.
- Der vil blive åbnet nye Nettobutikker i alle fem lande, som Dansk Supermarked opererer i.
- Der vil blandt andet åbne Netto-butikker i Carlsbergbyen og Lyngby.
- Åbningen af de nye Netto-butikker på nye og eksisterende placeringer fordeler sig således, at 2/3 af dem åbner øst for Storebælt og 1/3 af dem åbner vest for Storebælt.
- I Carlsbergsbyen og Lyngby vil der også åbne flere Føtex-butikker.
- I Storkøbenhavn åbner omkring seks nye Føtex Food-butikker.
- Tre Bilkaer vil gennemgå en omdannelse, så de står klar som fremtidens hypermarked. Bilka Tilst er det første, som genåbnede i lørdags, Esbjerg og Odense følger efter.
Kilder: Dansk Supermarked Group, Ritzau og Per Bank
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.