To mord-mistænkte asyl-ansøgere netop løsladt: På fri fod i Danmark

Rigsadvokaten bekræfter, at de to iranere er sat på fri fod - iransk politi mener at de to mænd dræbte en person under røverisk overfald i Iran

Foto: Claus Jessen
Foto: Claus Jessen
Følg Samfund

Ved du noget om denne sag? Mail 1224@eb.dk eller sms 1224 (alm. takst)

To iranske iranske asyl-ansøgere, der er mistænkt for mord og ulovlig våbenbesiddelse i deres hjemland, er netop blevet løsladt og er nu på fri fod i Danmark.

Ekstra Bladet har tidligere omtalt, hvordan myndighederne har mørkelagt den yderst opsigtsvækkende sag.

Politiet i Syd og Sønderjylland begyndte at interessere sig for de to mænd i forbindelse med opklaringen af en drabssag i Ribe tidligere på året.

Politiet: 30-årig blev dræbt med knivstik

Nu bekræfter Rigsadvokaten, at de to mænd er løsladt og kan færdes frit i Danmark.

- Jeg kan bekræfte, at de to iranske mænd netop er blevet løsladt. Det er sket, fordi vi ikke har modtaget de nødvendige oplysninger fra de iranske myndigheder, som vi har krævet, siger statsadvokat Mohammed Asan fra Rigsadvokaten til Ekstra Bladet.

Aktindsigt afslører: Asylansøgere mistænkt for drab og ulovlig våbenbesiddelse

Mistænkt for drab under røveri
De to mænd blev fængslet ved retten i Esbjerg i juli på begæring af de iranske myndigheder. Iransk politi har siden 2011 efterlyst de to mænd via Interpol. Mændene mistænkes for koldblodigt at have skudt og dræbt en person under et røverisk overfald.

Drabet har angiveligt fundet sted den 10. november 2011 i Vest-Aserbajdsjan, Sardasht, i Iran.

Mændene er også sigtet for ulovlig våbenbesiddelse.

Mændene har været efterlyst af Interpol og Syd og Sønderjyllands Politi anholdt mændene tilbage i juli på begæring af de iranske myndigheder.

Mistænkt for blodigt mord: Asylansøgeres skæbne mørkelagt

Forhandlet om udlevering
Siden anholdelsen har de danske og iranske myndigheder forhandlet om en udleverings-aftale.

Danmark kan dog ikke uden videre sende de mord-mistænkte mænd til Iran, da Iran eksekverer dødstraf i forbindelse med drab.

Statsadvokat Mohammed Asan siger til Ekstra Bladet, at sagen kan genoptages.

- Hvis vi får de relevante oplysninger fra Iran, så kan vi genoptage sagen, siger statsadvokaten.

To asyl-ansøgere mistænkes for mord: Hemmeligt fængslet

Ulovligt ind i landet
Meget tyder på, at de to asyl-ansøgere er kommet ind i Danmark på falske papirer. Af en kendelse fra grundlovsforhøret i juli, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i, fremgår nemlig, at de to mænd ikke ville kendes ved deres identitet.

Retten måtte derfor bruge fotos af de efterlyste for at få fastlagt, hvem de er.

På trods af, at mændene altså er kommet ind i Danmark på ulovlig vis, er de løsladt.

Efterforskning af drabssag
Politiet kom på sporet af de to under efterforskningen af en drabssag i Ribe, hvor en afghansk mand tidligere på året blev fundet dræbt. Det er dog uklart om mændene har været sigtede i denne sag.

Mændene er ifølge rets-dokumenterne fra grundlovsforhøret alene fængslet på baggrund af mordsagen i Iran.

Vicepolitiinspektør Bent Thuesen har tidligere ikke villet udtale sig i sagen overhovedet. Det vil advokaturchef Jakob Beyer heller ikke. Han henviser til Rigsadvokaten.

Tavshed overalt
Ekstra Bladet har søgt aktindsigt i sagen hos flere myndigheder. Da grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, vil retten ikke udlevere retsbogen for hele retsmødet. Justitsministeriet har også nægtet at udlevere tre mails, som omhandler sagen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

En fuldtonet skandale