To nye rykkere, en ny henvisning og en fiktiv indlæggelse: Nu er jeg endelig testet

Flere gange er Marie Nørgaard blevet 'væk' i systemet mellem egen læge og klinikken for coronatest - først efter halvandet døgn og meget brok lykkedes det at blive 'fundet'

Marie Nørgaard er blevet testet for covid-19 i dag, men først efter både en fiktiv indlæggelse, adskillige rykkere og en ny henvisning, fordi den første var blevet væk. Her sidder hun i venteværelset i coronaklinikken på Herlev Hospital. Privatfoto.
Marie Nørgaard er blevet testet for covid-19 i dag, men først efter både en fiktiv indlæggelse, adskillige rykkere og en ny henvisning, fordi den første var blevet væk. Her sidder hun i venteværelset i coronaklinikken på Herlev Hospital. Privatfoto.

Nærmest synkront med, at overlæger tidligere i dag på et pressemøde på Rigshospitalet fortalte, at de har omlagt procedurer og 'regner med at tredoble deres podningskapacitet', som ledende overlæge Åse Bengård Andersen formulerede det, fik jeg stukket en lang podnings-pind ned i min ømme hals.

Jeg var en af dem, der nu kunne blive testet for corona med en henvisning direkte fra egen læge.

Godt nok skulle jeg være testet i går men blev 'væk' i systemet, men nu var jeg her da. Problemet er, at jeg kun kom til den test, fordi jeg selv rykkede for at komme til igen og igen.

Ikke foran i køen
Lad mig lige tilføje, at det jo slet ikke er sikkert, at jeg har covid-19. Jeg er blot smækfyldt med symptomer. Men jeg er også stædig.

Jeg skulle testes, fordi min læge har henvist mig til det. Slut.

Det betyder ikke, at jeg - bare fordi jeg skriver om mine oplevelser på ekstrabladet.dk - skal foran i køen (hvilket jeg så absolut ikke kan siges at have gjort).

Men det betyder, at når Sundhedsstyrelsen går ud og signalerer: 'Vi har masser af kapacitet. Det kører for os. Derfor vil vi nu teste flere', så skal de også leve op til det.

Det gjorde de ikke i mit tilfælde.

Marie skal testes

Marie Nørgaard har fået symptomer på coronavirus og er blevet henvist til Rigshospitalets coronaklinik af sin egen læge. I de kommende dage vil Marie skrive om sine symptomer, kontakten med det offentlige og de udfordringer det giver at være mistænkt som coronasmittet.

Marie er 37 år, har to børn og arbejder til dagligt som journalist på Ekstra Bladet. Hun har i de seneste tre uger arbejdet fra sin hjemmearbejdsplads.

Fiktiv indlæggelse
Ud over de gange, jeg rykkede for at komme til test i går, har jeg i dag presset på adskillige gange.

Første gang, klokken 8.00 i morges, fik jeg at vide af min egen læge, efter hun havde ringet og rykket coronaklinikken for svar, at jeg stod som 'indlagt' i systemet, og at de derfor ikke havde indkaldt mig.

Den besked fik jeg, mens jeg sad i nattøj hjemme i sofaen og drak morgenkaffe. 

Min læge, der nærmest højlydt sad og rev sig selv i håret, måtte sende en ny (altså oven i den fra i går) henvisning af sted. Der ville højest gå et par timer, lovede de igen på coronaklinikken.

Glemt igen
Klokken 14 i dag løb jeg (atter) tør for tålmodighed og ringede til lægen. Jamen, jeg havde skam fået en tid til coronatest klokken 15. Om jeg ikke havde fået den besked?

Nej, det havde jeg ikke. Endnu engang var jeg blevet glemt, måske bare overset, muligvis tabt, eller bare væk i systemet. Men jeg er ikke kun stædig, jeg er heldigvis også hurtig.

Så klokken lidt i tre i eftermiddag trådte jeg ind i køen, der i øvrigt bliver holdt nøje øje med af en sød sikkerhedsvagt, foran coronaklinikken i underetagen på Herlev Hospital.

En sikkerhedsvagt sørger for, at afstanden i køen overholdes, at ingen uden henvisning forsøger at snyde sig til en plads, og at alle kender afspritnings- og maskeringsreglerne inden for døren. Privatfoto.
En sikkerhedsvagt sørger for, at afstanden i køen overholdes, at ingen uden henvisning forsøger at snyde sig til en plads, og at alle kender afspritnings- og maskeringsreglerne inden for døren. Privatfoto.
 

Alle afstands- og afspritningsregler blev overholdt, og mens jeg sad på den turkisblå plasticstol i det interimistiske venteværelse og ventede på min tur til test, kom jeg til at tænke på, at vi indtil for en måned siden gik op i maskeringsforbud - nu tænker vi på makeringskrav.

Venter på svar
Fem minutter senere var jeg allerede på vej hjem igen med beskeden om, at jeg ville høre noget inden for fire-fem timer. Med den tidsregning, som jeg har oplevet sundhedssystemet opererer med i denne sammenhæng, så regner jeg med at få svar i morgen.

I mellemtiden vil jeg pleje min feber, min ømme hals og mine pressede lunger med (flere) piller og vil tænke på det bedste, jeg kan tage med mig fra dette forløb - uanset om jeg har covid-19 eller ej: det samfundssind, som vi alle sammen taler om, og som uden tvivl bliver 'årets ord 2020', gennemsyrer min omgangskreds og Ekstra Bladets læsere.

Et skilt leder vejen hen til coronaklinikken, hvor patienter med henvisning kan blive podet for covid-19. Privatfoto.
Et skilt leder vejen hen til coronaklinikken, hvor patienter med henvisning kan blive podet for covid-19. Privatfoto.
 

Tak for samfundssind
Jeg kunne leve resten af året af den mad og de indkøb, som folk har tilbudt mig, hvis jeg havde brug for det. Tak for det!! Indtil videre klarer jeg mig.

Jeg er hverken i risikogruppen eller på anden måde sårbar. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på dem, der sidder alene uden netværk, med angst for sygdommen, de måske har i kroppen, men uden min stædighed til at tilkæmpe mig en plads i køen ved coronaklinikken. De har brug for vores samfundssind, og så har de brug for, at sundhedsvæsenet ikke glemmer dem.